Hannah Toticki: Mentale Landskaber

Med Mentale Landskaber viser SPECTA galleriets første solopræsentation af den danske billedkunstner Hannah Toticki. Centralt i Totickis praksis er et vedholdende fokus på samtidsmenneskets eksistens i en tid, hvor vi hylder hastighed, effektivitet og selvrealisering. I Mentale landskaber tager hun også fat i vores relation – eller manglende relation – til naturen. Igennem kunsthistorien har naturskildringer afspejlet menneskets relation til vores omverden, men i dag befinder kloden sig i så kritisk en tilstand, at disse skildringer også “spejler sig tilbage” og peger på vores egen mentale tilstand. Vi har svært ved rigtigt at se os selv som – ikke bare forbundne til – men en del af naturen.

I en serie af nye papir- og collage-værker kredser Hannah Toticki om dette lidt akavede forhold til naturen. Værkerne fremstår som æstetiserede, abstrakte topografier, landskaber af vand, bjerge, is og eng. Men i disse taktile landskaber kan man også finde materialer som trimmertråd fra en kantklipper, Flex-havetråd, resin tastatur-knapper og gummihandsker, hvor neglene er erstattet af tastaturknapper som P-A-Y og S-Ø-V-N.

På udstillingen præsenterer Hannah Toticki også en serie keramiske værker som bringer netop vores sårbarhed og usikkerhed som et alment menneskeligt vilkår i fokus. Det er objekter, der har form som hjelme og bærer titler som Protection Against Unfulfilled Desires og Protection Against Irrevocable Mistakes. Titlerne peger på uønskede, men uundgåelige tilstande og hændelser i livet. Men det står klart, at de keramiske hjelme, som er både tunge og skrøbelige, ikke giver beskyttelse, ligesom livet ikke rummer garantier.

I Mentale Landskaber gør Hannah Toticki os bevidste om den tvetydighed, som vores livsstil giver os: Vi har en teknologi, som sætter os fri og giver os uendeligt mange muligheder, men som også udfordrer os: vi kan være på arbejde konstant – og være halvt til stede mange forskellige steder samtidigt. Tastaturet er lige dér, hvor maskinen og det indre liv mødes – interfacet. I Hannah Totickis praksis er vores arbejdsliv og de relationer, der udgår fra det, ofte repræsenteret ved tasterne fra computertastaturer. Maskinen er blevet vores følgesvend og vores samarbejdspartner: Vi er ”Colleagues at Nighttime”, som en af værktitlerne indrammer det. Og således kan vi måske forekomme mere forbundne – og næsten en del af – teknologien end naturen.

Kilde: SPECTA