Ugens Kunstner: Hannah Toticki

I sin skulptur- og installationsbaserede praksis anvender Hannah Toticki ofte stærke, visuelle koder, som vi kender fra f.eks. mode, design og teaterscenografi. Hun kombinerer sine tankevækkende og humoristiske skulpturer, objekter og installationer med performance, foredrag, tekst, video og musik, og benytter sig på den måde af et helt arsenal af virkemidler fra mange sammenhænge til at tage imod sit publikum.

I Totickis praksis finder vi let genkendelige elementer som møbler, beklædning, smykker, hjelme og tasker, alle modificerede, vredet og omdefinerede: møblerne peger ikke på effektivitet og karriere, men derimod på arbejdet som en evig, uopfyldt jagt og beklædningen er ikke et kunststykke, men en kommentar til arbejde, søvn og byrder.

Hannah Toticki bruger sin kunstneriske produktion til at give os et kritisk blik på samfund og vaner, når hun behandler emner som vores uendelige online tilstedeværelse, (u)balancen i vores arbejdsliv, økonomi og vores ødelæggende brug af naturen omkring os.

Toticki konfronterer os også med den tydelige effekt af vores konstante online tilstedeværelse: en mangel på nærvær, tid og empati. Og hun spørger os, om vi dog ikke kunne sætte farten lidt ned og få tid til at erkende, hvad der foregår – hvad der er meningen med det hele?

Kritik af arbejdskulturen

I værkerne Touch Screen Protection Rings og Smart Screen Protection Glasses har Hannah Toticki skabt konkrete “redskaber”, som kan afhjælpe vores vanedannende og ubærlige trang til hele tiden at være på . Med ringene på kan man helt enkelt ikke bruge sin touch screen, og iført brillerne er synsfeltet blokeret netop der, hvor man vil kigge på skærmen. Således fremtvinges tid uden den lille skærm, og der skabes plads til at være nærværende.

Et lignende formål har værket Framing Presence; en slags møbel, hvor to personer sætter sig overfor hinanden i et fælles ”ly”. I midten af ”møblet” hænger en akrylplade, hvor et felt er fraskåret. Netop dér kan de to personer se hinanden; de indrammes så at sige, i et åbent felt. I skærmformat. Det giver en oplevelse af intimitet, af at blikke kan mødes der i en stund, hvor omgivelserne kan træde i baggrunden, ikke uden en hilsen til Marina Abramovich’s legendariske performance The artist is present.

I både udstillinger og performances har Hannah Toticki præsenteret beklædningsgenstande som væsentlige elementer: omformet arbejdstøj og uniformslignende dragter, der peger på søvnmangel præsenteres som haute couture, og peger på, hvordan arbejde (og for meget arbejde) er vores identitet og status.

Det gælder også i større installationer som f.eks. RE:RE:RE:RE:RE:RE:RE: som var en del af udstillingen Work it out på Kunsten i Aalborg, hvor et amorft arbejdsbord omkransede et transportbånd der uafladeligt slog på et tastatur.

Menneske og natur

Centralt i Totickis praksis er et vedholdende fokus på samtidsmenneskets eksistens i en tid, hvor vi hylder hastighed, effektivitet og selvrealisering. Også vores relation – eller manglende relation – til naturen er et tilbagevendende emne.

Igennem kunsthistorien har naturskildringer afspejlet menneskets relation til vores omverden, men i dag befinder kloden sig i så kritisk en tilstand, at disse skildringer også “spejler sig tilbage” og peger på vores egen mentale tilstand. Vi har svært ved rigtigt at se os selv som ikke bare forbundne til, men en del af naturen.

I en serie af nye papir- og collage-værker kredser Hannah Toticki om dette lidt akavede forhold til naturen. Værkerne fremstår som æstetiserede, abstrakte topografier, landskaber af vand, bjerge, is og eng. Men i disse taktile landskaber kan man også finde materialer som trimmertråd fra en kantklipper, Flex-havetråd, resin tastatur-knapper og gummihandsker, hvor neglene er erstattet af tastaturknapperne P-A-Y.

Mentale Landskaber

På udstillingen Mentale Landskaber præsenterer Hannah Toticki også en serie keramiske værker, som bringer netop vores sårbarhed og usikkerhed som et alment menneskeligt vilkår i fokus. Det er objekter, der har form som hjelme, og bærer titler som Protection Against Unfulfilled Desires og Protection Against Irrevocable Mistakes. Titlerne peger på uønskede, men uundgåelige tilstande og hændelser i livet. Men det står klart, at de keramiske hjelme, som er både tunge og skrøbelige, ikke giver beskyttelse, ligesom livet ikke rummer garantier.

Hannah Toticki gør os bevidste om den tvetydighed, som vores livsstil giver os: Vi har en teknologi, som sætter os fri og giver os uendeligt mange muligheder, men som også udfordrer os: vi kan være på arbejde konstant, og være halvt til stede mange forskellige steder samtidigt. Tastaturet er lige dér, hvor maskinen og det indre liv mødes: i interfacet. I Hannah Totickis praksis er vores arbejdsliv og de relationer, der udgår fra det, ofte repræsenteret ved tasterne fra computertastaturer. Maskinen er blevet vores følgesvend og vores samarbejdspartner; vi er ”kolleger”. Og således kan vi måske forekomme mere forbundne med – og næsten en del af – teknologien end naturen.

Se portfolio nedenfor