Héctor Zamora: Ordem e Progresso
8 jun - 26 aug 2018Hammerslag, bankelyde og lyden af træ, der bliver brudt fra hinanden, er det første, der møder én når man træder ind i kunsthallens østfløj. Midt på gulvet står de ødelagte rester af en lille fiskerbåd. Héctor Zamoras hovedværk Ordem e Progresso danner udgangspunkt for udstillingen af installationer, fotos og film af
den internationalt anerkendte mexicanske kunstner. Dette er den første, større præsentation af kunstneren i Danmark.
Hammerslag, bankelyde og lyden af træ, der bliver brudt fra hinanden, er det første, der møder én når man træder ind i kunsthallens østfløj. Midt på gulvet står de ødelagte rester af en lille fiskerbåd. Héctor Zamoras hovedværk Ordem e Progresso danner udgangspunkt for udstillingen af installationer, fotos og film af
den internationalt anerkendte mexicanske kunstner. Dette er den første, større præsentation af kunstneren i Danmark.
Hammerslag, bankelyde og lyden af træ, der bliver brudt fra hinanden, er det første, der møder én når man træder ind i kunsthallens østfløj. Midt på gulvet står de ødelagte rester af en lille fiskerbåd. Héctor Zamoras hovedværk Ordem e Progresso danner udgangspunkt for udstillingen af installationer, fotos og film af den internationalt anerkendte mexicanske kunstner. Dette er den første, større præsentation af kunstneren i Danmark.
Om udstillingen
En båd har en udbredt symbolfunktion i religioners myter og riter, som bindeleddet mellem guder og mennesker og mellem de levende og de dødes rige. Båden er et symbol på rejser, eventyr og opdagelser – håb om ly eller mulighed for at overleve i et fjendtligt miljø. Den ødelagte fiskerbåd, placeret midt i kunsthallens østfløj, danner således udgangspunkt for en storslået og kontrastfyldt fortælling om liv og død, om håb på en bedre fremtid – og om ødelæggelsen af dette. Af den før så stolte fiskerbåd er der nu kun rester af metal og træ tilbage. Båden blev, som én af de syv traditionelle portugisiske fiskerbåde, destrueret under en performance på MAAT – Museu de Arte, Arquitetura e Tecnologia i Lissabon i marts 2017. Netop disse syv bådtyper er ved at forsvinde i Portugal, på grund af industrielt fiskeri og strenge internationale regler for dette. En filmatisering af performancen præsenteres i det tilstødende rum. Her ser vi, hvordan mænd iført arbejdstøj og hjelme med taktfaste hammerslag smadrer de syv både fra hinanden og efterlader bunker af affald, stumper af træ og metal i udstillingsrummet. Værkets skurrende, politiske kommentarer til følgerne ved en globaliseret international markedsøkonomi skaber tillige en række spørgsmål, der også omfatter den nuværende flygtningekrise. Det er uundgåeligt ved synet af den ødelagte båd ikke også at reflektere over det store antal flygtninge, der dør mens de krydser Middelhavet, og at overveje de chokerende billeder, der vises i medierne af overfyldte og usikre skibe, når de synker. Perspektivet forstærkes med viden om, at Zamora har valgt at ansætte arbejdsløse immigranter til at udføre hvervet med at smadre bådene. Denne særlige detalje virker som en relevant og rettidig kritik af ulighed i vores nutidige verden, men også en kommentar til den måde migration kan bruges som et redskab til social transformation.
Ordem e Progresso
Titlen på værket, Ordem e Progresso (orden og fremskridt) er det motto, vi kan læse i det brasilianske flag. Héctor Zamora boede gennem en årrække i Brasilien og erfarede her bl.a., hvordan mange af de traditionelle håndværksmæssige erhverv blev udskiftet med industrialiserede processer, noget der danner grundlag for flere af hans værker, bl.a. Memorándum, 2017 og Capa-Canal, 2018, der også præsenteres på udstillingen på kunsthallen. Ordem e Progresso er tidligere vist bl.a. i 2012 på Paseo de los Héroes Navales, Lima, i 2016 på Palais de Tokyo, Paris og i 2017 på MAAT – Museu de Arte, Arquitetura e Tecnologia, Lissabon.
Kort om Héctor Zamora
Héctor Zamora blev født i 1974 i Mexico City. Han var igennem ni år bosat i Sao Paolo, Brasilien, men bor og arbejder nu i Lissabon, Portugal. Zamora er verdenskendt for sine store kunstprojekter i det offentlige rum, her kan bl.a. nævnes Errant ved Tamunduateí-floden, Sao Paolo, Brasilien, 2010 og Muegano, New Zealand, 2012. Han har haft store soloudstillinger på Palais de Tokyo, Paris, 2016, Labor gallery, Mexico City, 2013 og Redcat, Los Angeles, 2012 og deltaget i flere biennaler i bl.a. Istanbul, Venedig, Sao Paolo og Cairo.
Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond
Kilde: Viborg Kunsthal
8800 Viborg
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 20:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00
Voksne
60 kr.
Ung ml. 18-25år
50 kr.
Grupper (over 10 personer)
50 kr.
Børn og unge under 18 år
Gratis adgang
Medlem af Kunstklubben
Gratis adgang