Helene Schmitz: Sunken Gardens

Anbefalet under det skal du se! uge 13.

Et fotografi af et landskab kan aldrig være en objektiv beskrivelse af et sted, dels fordi landskaber aldrig er neutrale og dels fordi fotografen altid tilføjer noget til billedet.

Helene Schmitz’ fotografier kredser om, hvordan det antropocentriske paradigme har indrettet, undersøgt og udnyttet naturen og dens ressourcer. Hun har i flere af sine fotografiske projekter udforsket den magtbalance, der findes mellem mennesker og naturens kræfter – og når denne balance sættes ud af spil. Til sin praksis finder hun inspiration fra maleri og filmkunst.

I sine fotoserier problematiserer Helene Schmitz de konsekvenser, der er opstået med kolonialismen af forskellige kulturer. I de udstillede værker portrætterer hun bl.a. hvordan en øde diamantmine i Namibia oversvømmes af Atlanterhavets sand og vind, efter at mennesket har forladt den. Og et sommerfuglereservat i Surinam, Sydamerika, hvor en Hollænder dyrker og eksporterer sommerfuglepupper til Europa og Asien. Her ser man en magtkamp udspille sig mellem menneskets dyrkning af plante- og dyreliv på den ene side af afspærringen og den vilde og hurtigvoksende jungle på den anden. Man kan miste fornemmelsen af, hvad der er inde og ude, og om man står på indersiden eller ydersiden af de tynde rum i plastiknet. En kolonisering i miniformat.

Den svenske kunstfotograf Helene Schmitz arbejder i sine storformats fotografier med menneskets ambivalente forhold til naturens kræfter, rumlighed, tid og forgængelighed. Hun fusionerer den sublime kvalitet af et tilsyneladende fjernt og uberørt landskab med spor efter en menneskelig tilstedeværelse. De storladne motiver med dystre undertoner refererer til kunsthistoriske traditioner indenfor landskabsmaleri.

Udstillingen i Viborg Kunsthals hovedfløj præsenterer Helene Schmitz’ monumentale og analoge fotografier.

De giver mulighed for at gå på opdagelse og nærstudere både den overordnede struktur og de små detaljer og fordybe sig i hvordan smukke motiver kan gemme på uskønne sandheder.

Kilde: Viborg Kunsthal