Henrik Saxgren: Crack (Hovedgalleriet)

Henrik Saxgren er en levende legende i dansk fotografi. Gennem mere end fem årtier har han været med til at definere fotografiets rolle i kunsten herhjemme, og med et veritabelt hav af museumsudstillinger i bagagen, har han både fysisk og motivmæssigt udforsket hver en afkrog af kongeriget. Udstillingen ”Crack”, som åbner d 31. marts, markerer Henrik Saxgrens 70-års fødselsdag, men i stedet for blot at præsentere publikum for det forventelige, retrospektive udpluk fra bagkataloget, har den egensindige randrusianer, der aldrig gør noget halvt eller for den sags skyld nemt, rejst halvdelen af jorden rundt for at opstøve og fastholde sine drømmemotiver – og naturligvis på for længst udgåede og ekstremt sjældne polaroidfilm. For det skal helst være besværligt at fotografere, og rejsen og strabadserne er i sig selv en væsentlig pointe.

Om udstillingen siger Henrik Saxgren:

“For ikke længe siden blev jeg ramt af en stor lyst til at forandre mit fotografi. Det var simpelthen blevet for pænt… Så da jeg fik tilbuddet om igen at lave en soloudstilling hos Hans Alf Gallery, så jeg det som en anledning til at gøre noget radikalt.

Jeg har de sidste mange år haft klimaforandringerne som et underliggende tema i mine udstillinger og bøger. Det ville jeg gerne fastholde. For de tørker, oversvømmelser og storme, der rammer kloden i øjeblikket, peger næsten alle på et decideret klimasammenbrud. Jeg kan ind imellem have en næsten angstprovokerende oplevelse af, at det er selve grundfjeldet, der slår revner. Så når jeg er rejst til Utah og New Zealand – og før det til en ørken på den arabiske halvø – er det fordi jeg leder efter revner og sprækker i grundfjeldet. Deraf udstillingens titel: CRACK.

For at opnå den radikale forandring i mine fotografier, indlagde jeg en række benspænd, der skulle forhindre, at jeg falder tilbage til ”det pæne”. Så jeg fotograferer udelukkende på polaroidfilm, der har passeret sidste salgsdag for mange år siden. (Filmene blev taget ud af produktion i 2007, så de nyeste er mindst 15 år gamle). Disse film er virkelig svære at skaffe, og siden jeg begyndte, har jeg måttet kassere flere hundrede, fordi kemien i dem var tørret ud. Selv de sheets, der har opretholdt en aktiv kemi, kommer ud med fejl. Der er revner og sprækker i negativet.

Det radikale er at rejse om på den anden side af jorden med alt for få film og uden at vide med sikkerhed, hvor mange der duer. Og hvordan de duer. Det kunstneriske greb er at smide kontrollen ud og erstatte den med noget ukontrollerbart, hvor tilfældigheden bliver et element i processen. Det er en vild oplevelse at åbne et sheet efter eksponeringen. For jeg har ingen anelse om, hvordan revner og sprækker i motivet spiller sammen med revner og sprækker i filmene. Eller – for den sags skyld – hvor meget af emulsionen, der overhovedet er intakt. Og hvilke dele af motivet, der ikke har overlevet processen.”

Pressemeddelelse: Hans Alf Gallery.