HEX – Billedets magt

14 okt 2017 - 2 apr 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 41
For 400 år siden bølgede heksejagten i hele Europa. Særudstillingen HEX – billedets magt har fokus på billeders evne til – til alle tider – at påvirke og konstruere vores forestillinger og ideer om andre mennesker. Nogle gange fik disse forestillinger fatale følger.

Djævelen er i detaljen i Jan Ziarnkos radering Heksesabbat fra 1613. I den nye særudstilling HEX - Billedets magt på Vejle Kunstmuseum kan du både opleve det originale værk og en gigantisk forstørrelse, man må gå på. Pressefoto

Anbefalet under Det skal du se! uge 41
For 400 år siden bølgede heksejagten i hele Europa. Særudstillingen HEX – billedets magt har fokus på billeders evne til – til alle tider – at påvirke og konstruere vores forestillinger og ideer om andre mennesker. Nogle gange fik disse forestillinger fatale følger.

Anbefalet under Det skal du se! uge 41
På Vejle Kunstmuseum knokles der for tiden, så publikum snart kan bydes indenfor i heksenes verden. Og hvilken mere oplagt dato at åbne en udstilling om Djævelens håndlangere end fredag den 13.?

Til det gratis åbningsarrangement, der starter kl. 16.30, fortæller inspektør Trine Grøne om tankerne bag udstilingen, og med musiker Stella Ørn sætter elever fra musikskolerne i Vejle og Vejen stemningen med musik fra 1500- og 1600-tallet, hvor hekseforfølgelserne var på sit højeste.

Der bydes også på forfriskninger i form af Bloody Mary og andet godt fra heksegryden. På talerlisten er også museumschef Ove Sørensen og formand for Kulturudvalget i Vejle Kommune Dan Arnløv Jørgensen.

Mørklagt heksekreds og et værk du må træde på
Når udstillingen står færdig mødes gæsterne, når de vover sig indenfor, af det så vidt vides nyeste danske heksebillede, Hex fra 2015, af kunstneren Gudrun Hasle. Der bygges en mørklagt heksekreds midt i den store lyse Utzon-sal til en række unikke grafiske værker fra Statens Museum for Kunst og fra Vejle Kunstmuseums egen samling.

Djævelen er i detaljen i Jan Ziarnkos radering Heksesabbat fra 1613. I den nye særudstilling HEX – Billedets magt på Vejle Kunstmuseum kan du både opleve det originale værk og en gigantisk forstørrelse, man må gå på. Pressefoto

På gulvet monteres en kæmpeversion af Jan Ziarnkos radering Heksesabbat fra 1613, så man kan studere værkets detaljerede fremstilling af heksenes ondskab, både på originalen og ved bogstavelig talt at træde ind i værket. I videoboksen vil gæsterne opleve Lilibeth Cuenca Rasmussens underfundige video Distorted Heart fra 2008, der dokumenterer et mislykket besøg hos en heksedoktor, som skal genoprette kærlighedslinjerne i kunstnerens håndflade.

Billeder skaber hekse
Særudstillingen HEX – Billedets magt har fokus på billeders evne til – til alle tider – at påvirke og konstruere vores forestillinger og ideer om andre mennesker. Nogle gange fik disse forestillinger fatale følger.

For 400 år siden bølgede heksejagten i hele Europa. Det skrevne ord var lov, men det var billederne der visualiserede de forbudte og voldelige handlinger, man forestillede sig heksene udførte. Billederne viser, hvordan hekse skaber uvejr og ødelægger de livsnødvendige afgrøder, hvordan hekse dræber spædbørn og brænder deres knogler, hvordan de spotter og frasiger sig tro og samfundets normer og bekender sig til Djævelen.

“Billederne fra bogen Compendium Maleficarum, en heksemanual fra 1608, virker næsten dokumentariske i deres skildringer af heksenes handlinger. De fremstilles i bogens træsnit som helt almindelige mennesker – hvilket i sig selv må have virket skræmmende for menigmand, for dermed kunne man selv risikere at blive peget ud som heks,” siger inspektør Trine Grøne, som står bag udstillingen HEX – Billedets magt på Vejle Kunstmuseum.

Djævelen i detaljen
De gamle billeder var aflæselige for de fleste og i kraft af bogtrykkets udbredelse tilgængelige for mange mennesker. Billederne motiverede fantasi og forestillingsevne og satte stærkt præg på den enkeltes holdning i forhold til hekse.

Denne symbolik går igen i Jan Ziarnkos Heksesabbat fra 1613. Det grafiske værk, der lige nu også pryder kunstmuseets facade i en gigantisk forstørrelse, viser i et uoverskueligt mylder af detaljer alt, hvad man forestillede sig kunne foregå, når heksene mødtes til sabbat.

“Detaljegraden i Ziarnkos værk er imponerende. Værket er ikke meget større end en enkelt side i en formiddagsavis, men viser heksene i utallige situationer. Djævelen er helt bogstaveligt i detaljen, så vi har fået lavet en enorm forstørrelse, så man rigtigt kan gå på opdagelse. Forstørrelsen monteres på gulvet, og ja, man må gerne gå på den!” fortæller Trine Grøne.

Moderne heksebilleder
Også i dag er billeder et stærkt virkemiddel, som bruges og misbruges, når vi gennem billeder udtrykker os om andre mennesker, hvad enten det er på facebook eller gennem kunsten. Heksen er som begreb, tema og symbol fortsat aktuel i unge kunstneres billeder i dag. Derfor viser udstillingen også, hvordan heksen som arketype i dag nok henviser til den kulturelt konstruerede og genkendelige arketype på en heks, men med nye fortællinger på hjerte.

Gudrun Hasles Hex optræder som en krop, dissekeret i hoved, arme, krop og ben. Man kan genfinde den spidse heksehat og kosten fra eventyrets arketypiske univers, men der er mere på færde. Værkets billeder og ord er også en fortælling om at være menneske, mor – eller bare lidt anderledes – i vores egen tid. Kunstneren inddrager sin egen krop, sit eget liv og køn, som en måde at gøre opmærksom på de myter, der historisk og i dag etableres omkring kvinden som køn og intellektuelt væsen.

“Ord og billeder er stærke virkemidler. Med ord og billeder skaber vi fortsat konstruerede forestillinger om og holdninger til hinanden, hvilket historien er fyldt med eksempler på. Vi håber, at særudstillingen HEX – Billedets magt vil give anledning til, at gæsterne oplever og overvejer hvordan vi, også i vores hverdag, bruger og misbruger billedets magt til at skabe fortællinger om andre mennesker”, siger Trine Grøne, som glæder sig til at åbne udstillingen.

Omfattende arrangementsprogram
I løbet af udstillingsperioden holdes en række arrangementer, bl.a. fortælles gode hekse-historier for børn i efterårsferien, museet inviterer til en eksklusiv Ladies Witch Night, samt en tur i heksekredsen med inspektøren. Særudstillingen HEX – Billedets magt er udviklet i tværfagligt samarbejde med søsterudstillingen HEKS – ordets magt på Kulturmuseet Spinderihallerne.

HEX – Billedets magt kan ses på Vejle Kunstmuseum frem til 2. april 2018. Museet er åbent tirsdag til søndag kl 11-17 og har gratis adgang.

Kilde: Vejle Kunstmuseum


Adresse
Vejle KunstmuseumFlegborg 16-18
7100 Vejle

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 17:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
Fri entré