Hundrede Manifester & Den Himmelske Elskov Paa Jorden
14 jul - 30 jul 2016Four Boxes på Krabbesholm Højskole viser til dobbelt-udstillingen Hundrede Manifester og Den Himmelske Elskov Paa Jorden, som præsenteres i anledning af lanceringen af to bøger af samme navn.
Four Boxes på Krabbesholm Højskole viser til dobbelt-udstillingen Hundrede Manifester og Den Himmelske Elskov Paa Jorden, som præsenteres i anledning af lanceringen af to bøger af samme navn.
info
Four Boxes på Krabbesholm Højskole viser til dobbelt-udstillingen Hundrede Manifester og Den Himmelske Elskov Paa Jorden, som præsenteres i anledning af lanceringen af to bøger af samme navn.
Krabbesholm Højskole opretter fra efteråret 2016 en ny, aktivistisk litteraturlinje i samarbejde med Forlaget Gladiator, og som en del af samarbejdet vil højskolen og forlaget udgive bøger. Hundrede Manifester bd.1* er den første bog i rækken. I denne antologi redegør en række forfattere for deres litteratursyn, men bogen indeholder også billeder af kunstværker som er skabt eller indsamlet af de forskellige forfattere. Det er disse kunstværker som udgør den ene halvdel af udstilling på Four Boxes. Udstillingen blev vist første gang på Den Frie i København i maj og rummer fotografier, malerier, skulpturer og videoværker af Julie Riis Andersen, Harald Bredholdt, Kurt Finsten, Ida Holmegaard, Jonas Jensen, Josefine Klougart, Kristine Karlshøj Leopold Petersson, Amalie Smith samt David Stjernholm.
Den Himmelske Elskov Paa Jorden** er den anden bog i rækken fra Krabbesholm og Gladiator, og samtidigt den første af Schade-bøgerne. Serien hylder forfatteren og digteren Jens August Schade, som blev født i Skive i 1903, og de kommende bøger i serien er alle med yngre, danske forfattere. Den første bog i serien er dog en genudgivelse af Schades egen roman Den Himmelske Elskov paa Jorden fra 1931. Genudgivelsen er illustreret med otte collager, som Asger Jorn skabte specielt til Schade. Collagerne har dog aldrig før været publiceret og gengives i bogen med tilladelse fra Jorn Museet i Silkeborg. Collagerne er blevet reproduceret på Krabbesholms Risograph og udgør den anden halvdel af udstillingen på Four Boxes.
Udstillingen er åben for offentligheden til ferniseringen samt efter aftale.
Kilde: Krabbesholm