Amalie Smith

Amalie Smith

Amalie Smiths værker udfolder sig i en bred vifte af medier på tværs af tekst, video, foto, objekt og installation.

Amalie Smith
Kunstner

Om
Amalie Smith er født i 1985. Hun er uddannet fra Forfatterskolen (2009) og Det Kgl. Danske Kunstakademi (2015). Bor og arbejder i København.

Primær medier
Video, litteratur, installation


Hun benytter sig både af litterære og billedkunstneriske produktions- og distributionsformer, ikke som to adskilte praksisser, men som forskellige måder at nærme sig samme stof, og hendes arbejde krydser ofte genrekonventioner i hybride mellemformater.

Foruden at arbejde tværmedialt kaster Amalie Smith ofte sin interesse på områder, som bedst kan belyses gennem flere fagligheder, herunder fx naturvidenskaben og kunsthistorien. Dette ses fx i romanen Marble (Gladiator 2014), som i en skønlitterær form kredser om bemalingen i antikkens skulpturkunst, idet den trækker på forskellige fagligheder og vidensområder såsom arkæologi, kemi, kulturhistorie, kunsthistorie og 3D-modellering.