Når viden arkiveres, fortælles én historie, mens en anden går tabt. Med udstillingen Skyggearkivet, der åbner 5. september i Rundetaarns ikoniske Bibliotekssal, skaber otte samtidskunstnere hver deres sceniske fortælling om det glemte, det uforudsete – og det skyggeløse.
Udstillingen inviterer publikum ind i et rum, hvor grænsen mellem viden og glemsel, fortid og fremtid, virkelighed og forestilling brydes op og undersøges med både poetisk og politisk kraft.
“Hvad sker der, når man bryder et bibliotek ned til dets inderste struktur? Hvem vælger, hvad der gemmes – og hvad der forsvinder i glemslen?” spørger kuratorerne Marie Bancks, Stine Ljungdalh og Tomas Lagermand Lundme.
Udstillingen skaber en dialog mellem kunst og arkiv, hvor politiske, astrofysiske og eksistentielle temaer væves sammen i visuelle, lydlige og rumlige fortællinger. Publikum møder bl.a. et læseværelse fyldt med personlige scrapbøger og dagbøger fra 1980’ernes New York, vævede værker, der fortolker tidens gang, en nyfortolkning af Rundetaarns sladrekompas og en musikalsk, planetarisk maskine, hvor en kugle kredser i spejlende bevægelse.
“Vi er særligt glade for at kunne præsentere Skyggearkivet her i Rundetaarns historiske Bibliotekssal, som netop tidligere har fungeret som universitetsbibliotek og skabt grobund for dannelsen af Nationalmuseet. På den måde skriver rummet sig ind i udstillingens fortælling om et arkivs funktion og betydning,” siger Rundetaarns direktør, Jeanette Bursche.
I vores digitale samtid, hvor data vælges til og fra i realtid, stiller udstillingen skarpt på, hvordan viden, minder og fortællinger formes, udelades og (gen)opdages. Hver kunstnerisk “scene” fungerer som et lille skuespil, en fortælling i sig selv, og tilsammen danner værkerne et kalejdoskopisk arkiv over det, der ikke tidligere har været synligt.
Kilde:
Rundetaarn
Rundetaarn
