I lyset af Nordafrika

2 sep 2023 - 7 jan 2024

Betalt indhold Pressemeddelelse: Udstillingen ”I lyset af Nordafrika” præsenterer for første gang et dansk publikum for fremstillingerne af kulturen i Marokko, Algeriet og Tunesien hos billedkunstneren J.F. Willumsen (1863-1958) og hans samtidige danske kollegaer. Willumsens malerier, pasteller og tegnede skitser fra Tunesien og Algeriet er stadig i dag kun sparsomt belyst i de eksisterende undersøgelser […]

J.F. Willumsen. Araber, får, tigger. Willumsens Museum.

Betalt indhold Pressemeddelelse: Udstillingen ”I lyset af Nordafrika” præsenterer for første gang et dansk publikum for fremstillingerne af kulturen i Marokko, Algeriet og Tunesien hos billedkunstneren J.F. Willumsen (1863-1958) og hans samtidige danske kollegaer. Willumsens malerier, pasteller og tegnede skitser fra Tunesien og Algeriet er stadig i dag kun sparsomt belyst i de eksisterende undersøgelser […]


info

I lyset af Nordafrika2 sep 2023 - 7 jan 2024

J.F. Willumsen. Araber, får, tigger. Willumsens Museum.

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Udstillingen ”I lyset af Nordafrika” præsenterer for første gang et dansk publikum for fremstillingerne af kulturen i Marokko, Algeriet og Tunesien hos billedkunstneren J.F. Willumsen (1863-1958) og hans samtidige danske kollegaer.

Willumsens malerier, pasteller og tegnede skitser fra Tunesien og Algeriet er stadig i dag kun sparsomt belyst i de eksisterende undersøgelser af kunstnerens produktion. De moderne, danske kunstneres rejser og ophold i området generelt udgør tilmed en blind vinkel i kunsthistorien. De rejste flere gange til Nordafrika, hvor de fascineredes af lyset, farverne og de eksotiske indtryk. Mange af dem boede også i længere perioder i Frankrig og spørgsmålet er derfor, hvor selvstændige deres syn på de dengang franske protektorater Tunesien og Marokko og den franske koloni Algeriet har været.

Ved at spørge kritisk til den sympati, som ofte tillægges danskernes fremstillinger af ikke-vestlige motiver, såkaldte rejsebilleder, tegner der sig måske et lidt andet billede, hvor de nordafrikanske værker formes ud fra et begrænset udsyn og ud fra klare vestlige æstetikker og forbilleder. Flere stemmer og virkeligheder vil således være tilstede i udstillingen samtidigt: De danske kunstneres visuelle fortolkning af de nordafrikanske lande og kulturer, et arkivalsk (og samtidig meget vestligt) blik på de nordafrikanske regioner udtrykt i for eksempel datidens aviser, tv-programmer og turistbrochure og en mere nutidig betragtning af landenes forhold og udvikling.

Regionens historie under den franske kolonisering er en brutal og til tider blodig affære. Som eksempel opholdt Willumsen sig i Oran i Algeriet i 1931, mens den algierske befolknings modstand mod kolonimagten Frankrig og kampen for selvstændighed i landet tog til. Hvordan (hvis overhovedet) har spændingerne mellem Frankrig og den algierske befolkninger påvirket Willumsens opfattelse og kunstneriske gengivelser fra Algeriet? Noterer han sig den algierske befolknings synspunkter? Enhver, der beskæftiger sig med områderne, bliver påvirket af de barske fortællinger, og udstillingen er derfor også et resultat af svære og indimellem følsomme diskussioner.

”I lyset af Nordafrika” er blevet til som et samarbejde mellem udstillingens kurator, kunsthistoriker Johan Zimsen Kristiansen, og Willumsens Museum i Frederikssund. Zimsen Kristiansen har tidligere kurateret udstillingen Tegner og Marokko. Marokkansk samtidskunst på Rudolph Tegners Museum i 2018 og senest den roste udstilling Niels Nedergaard. Fotografier fra Cairo på Davids Samling i 2022. Han har desuden skrevet katalogtekster og formidlingsartikler om blandt andet den libanesisk fødte filosof og kunstner Etel Adnan, om arabisk samtidstegnekunst og om kunstbiennalen i Marrakech i Marokko til Kristeligt Dagblad.

Udstillingen ledsages af et katalog med nye tekster af den franske forfatter og litteraturteoretiker Hélène Cixous ph.d. i arabisk, direktør for menneskerettighedsorganisationen EuroMed Rights Rasmus Alenius Boserup mag.art. i kunsthistorie og udstillingens kurator, Johan Zimsen Kristiansen og direktør på Willumsens Museum, Lisbeth Lund.

Derudover ledsages udstillingen af foredrag af blandt andet ph.d. Rikke Haugbølle og lektor ved KU Jørgen Bæk Simonsen, der begge har speciale i nordafrikanske samfundsforhold, og et debatarrangement om danske samtidskunstneres samarbejder med bl.a. arabisksprogede lande med andre opfattelser af demokrati og menneskerettigheder med oplæg af administrerende direktør hos Superflex Malene Ratcliffe og direktør for EuroMed Rights Rasmus Alenius Boserup

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.


Adresse
Willumsens MuseumJenriksvej 4
3600 Frederikssund

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
Billetpriser
Voksen: 80 kr.
Pensionist: 80 kr.
Barn 0-17 år: Gratis adgang
Studerende: 50 kr.
Grupper (min. 10 pers): 70 kr. pr. person
Medlemskab af Kunstklub (Personligt): 199 kr.
Medlemskab af Kunstklub (1+1): 399 kr.
Medlemskab af Kunstklub (Studerende): 99,-