Tunis, Marrakech og Oran blev nye destinationer for danske billedkunstnere, da Nordafrika kom under fransk styre. 1800-tallets kolonisering åbnede op for turisme, infrastrukturen blev udbygget og områderne lettere at rejse til. Det gjorde blandt andre J.F. Willumsen og hans samtidige kolleger, der blev draget mod ukendte motiver.
Sommerens særudstilling på Fuglsang Kunstmuseum viser prægtige eksempler på, hvordan kunstnerne valgte at skildre et farverigt folkeliv, karakteristisk arkitektur og smukke landskaber i Tunesien, Algeriet og Marokko. Værkerne præsenterer dog også et ’filtreret’ Nordafrika set med et vestligt, selektivt blik. For i datidens Europa blomstrede fascinationen af den arabiske verden som eksotisk og fremmedartet, mens der pågik væbnede og blodige kampe for selvstændighed.
Theodor Philipsen drog til Tunesien allerede i 1882 og skildrede kameler i gaderne som enestående studier af lys og skygge. Senere dyrkede Willumsen især det hvide lys og lokale klædedragter i både Tunis og Oran, mens Olivia Holm-Møller skabte store farveudladninger med blandt andet Algeriets mennesker og natur som afsæt. Marrakesh tiltrak fx Gerda Wegener samt ægteparret Ejler Bille og Agnete Therkildsen, som på hver deres måde var optaget af mønstre og ornamentik.
I lyset af Nordafrika dækker en periode på 80 år og centralt står Willumsens arbejde fra området. Hertil kommer unikt arkivmateriale – herunder kunstnernes egne breve og fotos – turistmateriale, film og souvenirs. Det viser blikket dengang på området og sætter desuden kunsten ind i et bredere historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Det gælder også i forhold til masseturismen og kunst på tværs af grænser i dag.
Kilde:
Fuglsang Kunstmuseum
Fuglsang Kunstmuseum