Da 1800-tallets bondesamfund holdt deres årlige høstgilder var neget – samlingen og bindingen af hø – en central tradition og vigtig del af festlighederne. Høstens sidste neg skulle bindes, så det formede en figur, og der var mange forskellige slags overtro forbundet med ritualet, f.eks. at den, som bandt høstens sidste neg, blev underlagt en evig forbandelse. Gennem århundredet forandredes måden at forvalte produktion på, og fra at prioritere selvforsyning og tradition bevægede bønderne sig mod et moderne landbrug med salg som endegyldigt sigte.
I udstillingen Det sidste neg undersøger Inger Sif Heeschen gennem keramiske værker, hvorvidt identifikation og identitetsdannelse i dag stadig primært kan funderes i erhverv og samfundsroller. Bondesamfundets udvikling blev startskuddet til det danske svineeksporteventyr, og ligesådan er mange andre gamle erhverv i Danmark radikalt anderledes end deres oprindelige udgangspunkter. I den keramiske serie Urner til Dansk Erhverv forholder Inger Sif Heeschen sig til, hvordan erhvervet en gang blev nedarvet til nye generationer som en styrende og identitetsformende faktor for den enkelte. Grisehoveder, stråhatte, Irmapigen, hotdogs og mink indgår i en kitschet og symbolladet ikonografi, som ikke blot kan repræsentere svundne arbejdsformer, men som også peger på en større og mere generel samfundsfortælling om Danmark som både producerende og idyllisk nation.
Netop den nationale selvforståelse og de motiver og billeder, der knytter sig til identitetsskabende narrativer, står som et omdrejningspunkt i Inger Sif Heeschens praksis, hvor objekters historiefortællende egenskaber på tværs af tid og kontekst også undersøges i værket Fiskerifontæne. Her har kunstneren taget udgangspunkt i sit bornholmske ophav. Det keramiske springvand
billedliggør historien bag Bornholms fiskeindustri, der i slutningen af 1980erne undergik en erhvervskrise, bl.a. grundet overfiskning, fiskekvoter og fredning af sæler.
Med flere historiske referencepunkter fra leret som materiale, til urnens rituelle og repræsentative funktion og springvandets sagnfortællinger udgør Det sidste neg en forhandlende refleksion over de folkelige og kollektive narrativer, vi skaber, og de måder hvorpå vi mennesker former vores identitet.
Inger Sif Heeschen (1989, DK) er uddannet fra Gerrit Rietveld Akademiet, Amsterdam (BFA 2016), San Fransisco Art Institute (2014) og Royal College of Art, London (MA 2022). Inger Sif Heeschen har udstillet sine værker på bl.a. Charles Burnand Gallery, The Amber Room og Wetherby Garden i London, Galleri Delfi i Malmø, Thorvaldsens Museum og Den Frie Udstillingsbygning i København samt Bornholms Center for Kunsthåndværk. I 2023 modtog hun Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Talentpris.