Med udgangspunkt i den bygning hvor Bonamatic er beliggende—et tidstypisk eksempel på dansk funktionalistisk byggeri— berører Jakob Koldings udstilling mødet mellem arkitektur og konstruktionen af den danske velfærdsstat, i perioden før, under og efter 2. verdenskrig, og den ambivalente arv i dag.
En serie collager tager deres titel fra en Socialdemokratisk plakat fra valget til Borgerrepræsentationen i København i 1951. Henover et billede af det nye boligkompleks Dronningegården stod der: Sådan bygger Socialismen. Værkerne i serien består alle af to billedelementer, hvor et kommer fra Dronningegården, og det andet kommer fra en anden ikonisk københavnsk bebyggelse, Tingbjerg. Ved første øjekast ligner hvert billede ét sammenhængende rum, en effekt der forstærkes af at al kontekst omkring bygningerne er fjernet, således at værkerne umiddelbart fremstår som en ren formel undersøgelse af arkitektoniske rum.
Den enkle kompositoriske metode og simple sammensætning af de to elementer dækker imidlertid over et fravær, som er centralt for værkerne og udstillingen. Den tilsynelande helhed indeholder en sitrende uro, en spænding—forårsaget af det der er udeladt—som skaber sprækker i bygningernes fundament, hvor de konfliktfyldte historier fra bygningernes sociale, politiske og økonomiske efterliv eksisterer.
I dag er den ene af de to bygninger fredet. Den optræder på en officiel liste over de vigtigste bygninger fra 1940erne og 1950erne i Danmark og er eftertragtet på boligmarkedet for ejerlejligheder. Den anden bygning er som socialt boligbyggeri, ofte blevet stigmatiseret Den har officelt været udnævnt til ghetto og, som sådan, har den rutinemæssigt været genstand for presse og politikeres opmærksomhed og fortællinger.
Arkitekterne Kay Fisker, Svenn Eske Kristensen og C.F. Møller (Dronningegården), Steen Eiler Rasmussen (Tingbjerg) og landskabsarkitekten C.Th. Sørensen (Tingbjerg og Skoleholdergården), er alle blandt hovedrolleindehaverne i bygningen, i helt bogstaveligt forstand, af den danske velfærdsstat.
Dronningegården og Tingbjerg deler, sammen med Skoleholdergården hvor Bonamatic har hjemme, mange fælles aktører og definerende begivenheder i årerne fra velfærdsstatens grundlæggelse, frem til den aktuelle politiske debat og øjeblikkets københavnske boligmarked. I dag afspejler de tre bygninger og deres omgivelser en fortælling om en væsentlig og historisk forbedring af boligforholdene i København, men også en fortælling om segregation, privatisering og en stadig stigende gentrificering af byen.
Kilde:
Bonamatic
Bonamatic
