Jane Balsgaard: Skibe i HUSET
29 feb - 29 mar 2020Skibe er omdrejningspunktet i Jane Balsgaards udstilling i HUSET i Asnæs. To store skibe, 425 cm lange, svæver gennem det første udstillingsrum i HUSET. De kan ikke sejle. Deres formål er at skabe visioner og rejselyst. De er i slægtskab med eventyr på de store have. Det starter med sejlture i jolle, kajak og skonnerter. […]
Skibe er omdrejningspunktet i Jane Balsgaards udstilling i HUSET i Asnæs. To store skibe, 425 cm lange, svæver gennem det første udstillingsrum i HUSET. De kan ikke sejle. Deres formål er at skabe visioner og rejselyst. De er i slægtskab med eventyr på de store have. Det starter med sejlture i jolle, kajak og skonnerter. […]
Skibe er omdrejningspunktet i Jane Balsgaards udstilling i HUSET i Asnæs.
To store skibe, 425 cm lange, svæver gennem det første udstillingsrum i HUSET. De kan ikke sejle. Deres formål er at skabe visioner og rejselyst. De er i slægtskab med eventyr på de store have. Det starter med sejlture i jolle, kajak og skonnerter. Slægtskab med havet som udformer sig på skitseblokken og vokser til skitser i 1:1.
På væggene viser Jane Balsgaard 15 mindre relieffer, som udstilles i en række efter hinanden – som skibe i en kapsejlads samt en række mindre værker; skibsforme og små kasser med skibs associationer. På sokler i rummet udstilles helt små skibe, hvor skroget er støbt i glas. De er støbt i sandstøbning over en modelleret form.
Jane Balsgaards værker starter som skitser. Efter tankerne på skitseblokken kommer den fysiske proces med at skabe formen. Hendes materialer er rundjern, pilekviste og håndstøbt plantepapir. Skelettet/grundformen udføres i rundjern, som en form med ræling, køl og spanter eller alene som en oval streg, der viser rælingens form. Eller som i de mindre skibe kun med pilekviste, som er vanskelige at lave. Balsgaard styrer sit materiale og binder derfor pilekvistene, som hun vil have dem, allerede når hun høster pilen. Når grundformen er på plads, begynder den meditative proces med at binde pilekvistene i tætte rækker. Hun finder en gentagelsesrytme som giver en ensartet flade, som hun så bryder med en skæv pilekvist eller ved at lægge længere afstand mellem pilekvistene. Et princip om et dogme, som hun forsyner med en fejl, for at gøre fladen levende.
Kilde: HUSET i Asnæs
4550 Asnæs
Tirsdag: 13:00 - 17:00
Onsdag: 13:00 - 17:00
Torsdag: 13:00 - 17:00
Fredag: 13:00 - 17:00
Lørdag: 13:00 - 17:00
Søndag: 13:00 - 17:00