Museet har for nylig modtaget en privat donation på ni keramiske skulpturer og råder tilsammen med eksisterende værker over en betydningsfuld samling af den dansk-franske billedhugger Jean René Gauguin (1881–1961). Værkerne præsenteres nu for allerførste gang samlet i en varig udstilling i Zaha Hadids ikoniske tilbygning. Her har scenografen Stine Friese skabt et sanseligt og mytologisk univers befolket af havvæsener, groteske figurer og fabulerende fabeldyr, der viser Gauguin som en virtuos fornyer af den keramiske kunst samt en af art deco’ens markante skikkelser.
Ordrupgaard huser en af landets betydeligste samlinger af Jean Gauguins værker. Allerede stifterparret, Henny og Wilhelm Hansen, havde øje for billedhuggerens talent, hvorfor de bestilte hovedværket Havmand og havfrue (1927/28) specielt til Ordrupgaard. Siden da er der tilføjet flere værker af Gauguin, og i 2023 modtog museet en generøs donation fra Jean-Paul Guintrand til minde om kunsthandleren Jørgen L. Dalgaard. I udstillingen præsenteres således en perlerække af kunstnerens keramiske værker, der alle er skabt på porcelænsfabrikken Bing & Grøndahl, hvor Gauguin arbejdede fra 1923 og flere årtier frem. I udstillingen indgår værker i porcelæn, fajance og stentøj.
ET KERAMISK HOVEDVÆRK I CENTRUM
Midtpunktet i udstillingen er den monumentale springvandsskulptur Havmand og havfrue, som blev erhvervet i anledning af stifteren Wilhelm Hansens 60-års fødselsdag i 1928. Den sensationelle skulptur, der i samtiden blev beskrevet som ’det største porcelænsarbejde i verden’, fungerede oprindeligt som fontæne i Rosenhaven på Ordrupgaard, hvor fabeldyrene med kælen hengivenhed rivaliserede om en fisk, der sendte kaskader af vand ud af gabet.
Midtpunktet i udstillingen er den monumentale springvandsskulptur Havmand og havfrue, som blev erhvervet i anledning af stifteren Wilhelm Hansens 60-års fødselsdag i 1928. Den sensationelle skulptur, der i samtiden blev beskrevet som ’det største porcelænsarbejde i verden’, fungerede oprindeligt som fontæne i Rosenhaven på Ordrupgaard, hvor fabeldyrene med kælen hengivenhed rivaliserede om en fisk, der sendte kaskader af vand ud af gabet.
Skulpturgruppen, bestående af havguder (tritoner) med halvt menneske- og halvt fiskekroppe samt kæmpemæssige keramiske muslingeskaller, parafraserer den italienske billedhugger Giovanni Lorenzo Berninis berømte Triton-fontæne (1642-43) i Rom. Med stor dristighed udfordrer Gauguin lerets elasticitet i kæmpeformat og skaber både spænding og drama i figurgruppens vellystige kappestrid. Havmand og havfrue er en stor kunstnerisk og teknisk bedrift. Værket, der var halvandet år undervejs, vejer omkring et ton, og den store hovedfigur består af blot tre dele, der efter den vanskelige brænding er sat sammen til en helhed.
Af bevaringsmæssige hensyn er skulpturgruppen for længst ophørt med at fungere som springvand, og den har derfor igennem årene haft flere placeringer indendørs. I udstillingen bliver den præsenteret frit i rummet, så den kommer til sin fulde ret.
NYE VÆRKER AF JEAN GAUGUIN TIL ORDRUPGAARD
Havmand og havfrue ledsages i udstillingen af museets øvrige skulpturer af Gauguin, herunder ni nye værker doneret af Jean-Paul Guintrand til minde om Jørgen L. Dalgaard samt skulpturen Silén, u.å., som museet netop har erhvervet. Blandt værkerne ses både menneskefigurer og dyr i bevægelse, og de peger på Gauguins evne til at balancere det mytiske med det håndgribelige samt det skrøbelige med det groteske. Det ofte paradoksale forhold mellem motiverne og det delikate materiale tilfører motivkredsen en særlig fascinationskraft, som præger udstillingen i sin helhed.
Havmand og havfrue ledsages i udstillingen af museets øvrige skulpturer af Gauguin, herunder ni nye værker doneret af Jean-Paul Guintrand til minde om Jørgen L. Dalgaard samt skulpturen Silén, u.å., som museet netop har erhvervet. Blandt værkerne ses både menneskefigurer og dyr i bevægelse, og de peger på Gauguins evne til at balancere det mytiske med det håndgribelige samt det skrøbelige med det groteske. Det ofte paradoksale forhold mellem motiverne og det delikate materiale tilfører motivkredsen en særlig fascinationskraft, som præger udstillingen i sin helhed.
Udstillingen sætter desuden fokus på Gauguins finurlige og fantasifulde fajanceværker, som han udførte efter et længere arbejdsophold hos Sèvres-porcelænsfabrikken uden for Paris. Derfra hjembragte han ønsket om at arbejde med fajance hos Bing & Grøndahl. Nyerhvervelsen Silén hører, sammen med Kysset (1927) og Bølgernes leg, u.å., der tillige optræder i udstillingen, blandt de ti fajancegrupper, han i 1927 skabte efter hjemkomsten. Figurerne er dekoreret med farver af kunstnerens yngre bror, Pola Gauguin (1883–1961).
EN BANEBRYDENDE FORNYER AF DEN KERAMISKE KUNST
Jean Gauguin var søn af danske Mette Gauguin (1850–1920), født Gad, og den franske maler Paul Gauguin (1848–1903). Sidstnævnte er ligeledes en central kunstner på Ordrupgaard, og i samlingen findes blandt andet en voksbuste, han udførte af Jean Gauguin som spæd. Jean Gauguin blev født i Paris, men voksede op i København, hvor han uddannede sig til møbelsnedker og senere etablerede sig som autodidakt billedhugger. En livslang interesse for materialernes udtryksmuligheder fik ham til at eksperimentere med et bredt spektrum af medier. I begyndelsen arbejdede han primært med træ og bronze. Med tiden helligede han sig leret, og det var som fornyer af den keramiske kunst, at Gauguin for alvor slog sit navn fast.
Jean Gauguin var søn af danske Mette Gauguin (1850–1920), født Gad, og den franske maler Paul Gauguin (1848–1903). Sidstnævnte er ligeledes en central kunstner på Ordrupgaard, og i samlingen findes blandt andet en voksbuste, han udførte af Jean Gauguin som spæd. Jean Gauguin blev født i Paris, men voksede op i København, hvor han uddannede sig til møbelsnedker og senere etablerede sig som autodidakt billedhugger. En livslang interesse for materialernes udtryksmuligheder fik ham til at eksperimentere med et bredt spektrum af medier. I begyndelsen arbejdede han primært med træ og bronze. Med tiden helligede han sig leret, og det var som fornyer af den keramiske kunst, at Gauguin for alvor slog sit navn fast.
JEAN GAUGUIN & KERAMIKKEN
Med tilføjelsen af ti nye værker af Jean Gauguin råder Ordrupgaard nu over i alt 13 keramiske værker, hvorfor udstillingen Jean Gauguin & keramikken giver et enestående indblik i kunstnerens oeuvre, præget af både fransk kunst og nordiske designtraditioner. Gauguin er således naturligt forankret på museet, hvor hans værker genopliver historiske forbindelser og præsenterer ham som en blændende fornyer af den keramiske kunst. Fremover vil denne del af samlingen, som hidtil har været underbelyst, udgøre en varig udstilling i en gallerisal i Zaha Hadids tilbygning.
Med tilføjelsen af ti nye værker af Jean Gauguin råder Ordrupgaard nu over i alt 13 keramiske værker, hvorfor udstillingen Jean Gauguin & keramikken giver et enestående indblik i kunstnerens oeuvre, præget af både fransk kunst og nordiske designtraditioner. Gauguin er således naturligt forankret på museet, hvor hans værker genopliver historiske forbindelser og præsenterer ham som en blændende fornyer af den keramiske kunst. Fremover vil denne del af samlingen, som hidtil har været underbelyst, udgøre en varig udstilling i en gallerisal i Zaha Hadids tilbygning.
Udstillingen er iscenesat af scenografen Stine Friese i samarbejde med Ordrupgaards registrator Malene Anton og museumsinspektør Rikke Zinck Jensen. Iscenesættelsen trækker på subtil vis tråde tilbage til art deco’en, mens soklernes varierende højder og materialevalg understreger det legende og rytmiske element i Gauguins formgivning.
Kilde:
Ordrupgaard
Ordrupgaard