Jørn Rønnau: Hjerterum II

Hjerterum. Rum i hjertet Er der plads til hjerter i tiden? Er et hjerte et hjerte, eller kan det være en tøj-bamse? En stemning? En fremstrakt hånd? “Du er i mit hjerte. Mit hjerteblod. Min hjerteven.”

Symbolikken og betydningerne af hjerte og rum kan strækkes og tolkes langt og bredt. Og det gør Jørn Rønnau i sine værker på denne udstilling.

Vi tager os til brystet med hånden, når vi fortæller om noget, der virkelig har betydning for os – fordi dér bag ved ribbenene banker hjertet. Dér sidder følelserne tilsyneladende. Vi ved fornuftsmæssigt godt, at det ikke er derfra, “vi føler noget”, men ikke desto mindre er det faktisk der, det helt fysisk kan gøre forfærdeligt ondt, når vi rammes på vores følelser. Når vi mister eller bliver sårede.

Og i hjerterummet ligger rummeligheden. Rummet for andre mennesker. Et særligt rum i hjertet er for den eller/og dem, vi elsker højt – og så er der et rum
til endnu flere af vores medmennesker – dem vi skal rumme tæt på, på arbejdspladsen eller andre steder.

De universelle tøjdyr
Flere hundrede tøjdyr af alle mulige slags, med alle mulige navne, har Rønnau indsamlet til et af sine nyeste værker. Alle har de været ejet og besjælet af nogen, til
trøst, tryghed og leg. Mange af dem har givetvis været næsten hjerteskærende uadskillelige fra deres lille ejer – og så alligevel er der kommet en dag, hvor bamsen eller tøjdyret enten gemmes eller smides væk fordi “den lille” er blevet for stor. Men tænk, hvor mange minder og følelser, gensynet af en kær bamse kan få frem i os som voksne. I udstillingen er de sat sammen til, ikke en stor hjerteform, men derimod en stor kugle eller klode – en tøjdyrsklode fuld af hjertevarme.

Kniven i hjertet 
Helt modsatte signaler sender værket med de mange forskellige smukke og håndlavede foldeknive. Meget æstetisk, meget kontrastfyldt. De mange knive er foldet ud og lagt i en hjerteformation – skaftet ind mod midten og bladet udadrettet eller omvendt, hvor knivsbladet pegerind mod hjertets midte. Hjertet er et  fasttømret symbol for kærlighed, og det er ikke uden grund, at Hjerte og Smerte går igen i utallige sange og digte – og så rimer de så oplagt. Også her er referencen meget tydelig, for der er en bagside af medaljen. Det knuste hjerte og smerten som følelsen af en kniv i hjertet.

… og hjerter på dåse
Alene fortæller det lille plasticglas – sten – træ – stofhjerte måske ikke så meget – det er “bare” et hjerte – men i snesevis sætter de tanker i gang. Ikke mindst når de bliver hjulpet godt på vej af en lige så stor mængde beholdere – dåser, krukker, terriner, æsker, lanterner – hvori der er lagt et hjerte i hver. Og ikke to er ens.

Kilde:  Museum Ovartaci