ART MORNING – TALK Tirsdag den 28. maj kl 10 – 11. Galleriet er åbent fra kl 9:00
Konfliktfyldte landskaber
I 1800-tallet fik landskabsmaleriet en vigtig rolle i udbredelsen af nationalfølelse og fædrelandskærlighed. I dag, derimod bruges landskabsgenren snarere som udgangspunkt for kritiske undersøgelser af nationalisme, kolonialisme og miljøspørgsmål. Med udgangspunkt i udstillingen Homesick på SPECTA taler kunstner Johannes Sivertsen med kunsthistoriker Mathias Danbolt om landskabsmaleriets status og funktion i dagens politiske og æstetiske kultur.

Mathias Danbolt er professor i kunsthistorie ved Københavns Universitet. Danbolt forsker i kontaktzonerne mellem kunsthistorie og kolonihistorie i en nordisk kontekst, med specielt fokus på erindringspolitik, mindekultur og monumenter i det offentlige rum Johannes Sivertsen er fransk/dansk maler. Sivertsen benytter sig af et billedsprog og teknikker, som blev brugt i 1800-tallet til at male Europas storhed. Malerierne af Johannes Sivertsen tager udgangspunkt i den mangel på billeder, han selv oplevede, da han voksede op som fremmed blandt fremmede i Paris' forstæder. Sivertsen ser sine malerier som et bidrag til en løbende debat om historie og identitet, og hans motiver refererer til centrale punkter i den vestlige selvforståelse.
Kilde:
SPECTA
SPECTA