John Olsen 1938-2019

I 2019 mistede Danmark én af sine mest fremtrædende kunstnere. John Olsen efterlader sig imidlertid et imponerende og særdeles omfattende livsværk, hvoraf en betragtelig del befinder sig på Holstebro Kunstmuseum.

Udstillingen John Olsen 1938-2019 ønsker at give et værdigt indtryk af det kunstneriske virke. John Olsens værker tager udgangspunkt i naturen, som han levede og arbejdede i tæt samhørighed med. Her henter han inspiration, motiver og materialer. I nærstudier af affaldsbjerge, islandske klippevægge og færøske fjelde griber han fat i undseelige detaljer, som forvandles til fortættede strukturer af en helt egen skønhed. I valget af synsvinkel tilnærmer de sig naturen selv. Som noget set og erfaret.

Naturen leverer også helt konkret materiale til John Olsens værker. Han var en inkarneret samler af indtørrede ådsler, forunderlige grenknuder, dyrekranier og -knogler, udstoppede fugle og fugleæg. Også civilisationens efterladenskaber, genstande fundet i loppemarkedets virvar og medicinske præparater i sprit indsamles og bliver til grundbestanddel i John Olsens kunstneriske udtryk.

Noget lignende kommer til udtryk i John Olsens skifertavler og fotografiske relieffer, hvor levende og døde fugle gengives med stor enkelhed og intim præcision. I en række billedcollager fra 1980erne hæftes udklip, fotografier og tegninger med knappenåle på opslagstavler og sættes bag glas og ramme. Her er det selve udvælgelsen og rammesætningen, der får større betydning. Billedtavlernes logik er associativ og erindringsbåret. Samtidig illustrerer de selve den kreative proces, hvormed visuelle indtryk bearbejdes i skabelsen af ny kunst.

John Olsen ønsker at henlede vores opmærksomhed på skønheden i forfaldet. Tydeligt bliver dette ikke mindst i de store papirarbejder med aftryk af slagtede dyrs indvolde eller dræbersneglenes vandrende spor gennem kul og pigment. Tilfældighedsprincippet er fremherskende i værker som disse, hvor naturen spiller med på lige fod med kunstneren.

I John Olsens usentimentale og kraftfulde skildringer af naturens vækst og forfald opnår vi en større forståelse for døden som en forudsætning for livets fortsættelse. Af glæde og smerte, tab og nydelse. Men ”livet vil”, som han så ofte udtalte. I en tid, hvor menneskeskabte natur- og miljøkatastrofer for alvor er kommet på dagsordenen, synes John Olsens kunst aktuel som aldrig før. Og som kollegaen Per Arnoldi skrev i sit mindeord: ”I min optik var han så langt den største kunstner i vores land i vores kultur i vores tid. John var noget så sjældent som en lokal verdenskunstner.”

Kilde: Holstebro Kunstmuseum