En emaljeovn og tilhørende materialer er det kontekstuelle udgangspunkt for udstillingen og dens generationsmøde mellem billedkunstneren Jona Borrut og hendes mor Maria Borrut. For 60 år siden blev moderen uddannet emaljekunsthåndværker fra Escola Massana i Barcelona, men opgav siden faget og har ikke arbejdet med mediet siden. Da Borrut kommer i besiddelse af ovnen, opstår et ønske om at genoptage og videreføre moderens kropsliggjorte viden, før den går tabt.
Udstillingen bevæger sig mellem tegning, fotografi, video, kollage og emalje og undersøger samtidig emaljens potentiale som et materiale, der kun i begrænset omfang er udforsket i samtidskunsten. Mor og datter har sammen produceret nye emaljebilleder og genskabt alternative versioner af moderens tidligere, tabte værker. De forener traditionelle teknikker i emaljeovn med mere eksperimenterende processer, hvor store kobberplader bearbejdes med emaljepulver og gasbrænder.
Et centralt værk i udstillingen er et stort processuelt arbejdsbord, der fungerer både som arbejdsrum og dokumentation. Her samles tekstfragmenter, materialeforsøg, erindringsuddrag og skitser i en synlig kortlægning af processen. Publikum får adgang til et ekstra lag i fortællingen – et forsøg på at indkredse, hvad der overleveres, hvad der går tabt, og hvordan viden kan fastholdes.
Overordnet arbejder Borrut med hverdagens objekter, rum og relationer som meningsbærende spor. Gennem måling, tegning og indeksering af disse aflejringer af menneskelig færden undersøger hun, hvordan – og i hvem og i hvad – vores identitet er forankret.
Kilde:
KUNSTPAKHUSET
KUNSTPAKHUSET
