Christensen og Olsen har gennem de sidste 10 år arbejdet med kunstneriske indgreb i form af subtile bemalinger på bygningsfacader. Kunstnerne bearbejder anonym industriel arkitektur, som lagerhaller, sportshaller og fabriksbygninger, og i de stedsspecifikke indgreb tager de afsæt i både det omgivende miljø, og i bygningernes formsprog, farver og materialer.
Strategien er et seriøst bud på billedkunstens muligheder i det offentlige rum i dag, hvor de væsensforskelligt fra fx graffitiens invasive manifestationer, mere arbejder med en slags visuel assimilering, der aflæser den anonyme arkitekturs flader, og køligt-kritisk korrigerer i en samlet fortolkning af sted og rum.
De bemalede facader bliver affotograferet og befinder sig derefter stadig i det offentlige rum, hvor publikum kan støde på dem uden formidling. Således optræder værkerne stadig derude som diskrete indgreb i byens perifere rum, samtidigt med at de fremstilles som storformat fotografier, og vises som formidlede værker i udstillingsrummet.
Med dette dobbelte greb rækker værkerne dels ud mod en almen offentlighed, dels virker de i en mere repræsentativ sammenhæng, hvor der stilles spørgsmål til, hvor værket egentlig befinder sig.
Kilde: Bonamatic