Kaspar Oppen Samuelsen: Te med vand fra den varme hane

I Kaspar Oppen Samuelsens nye værker præsenteres vi for et univers befolket af fugle, heste, fantasifulde væsener, en havgudinde, huse med propeller, egensindige fødder, hove, masker og menneskelignende karakterer i forskellige scenarier. Med semitransparente farver i gul, blå, rosa, rød og grøn maler kunstneren landskaber til sine karakterer. Flere af dem har vi mødt i tidligere værker, i andre former, farver og situationer, men det er, som om der er sket en forandring med dem. De er blevet mere voksne. De poserer ikke lige så selvbevidst og selvhøjtideligt. De kæmper ikke på samme måde som tidligere om beskuerens opmærksomhed, har ikke lige så travlt med at iscenesætte sig selv. I stedet vender de sig indad og henvender sig til hinanden. Det er, som om de hviler mere i sig selv. De indretter sig efter hinanden, er fælles om pladsen på lærredet. Den ene informerer den andens form, ligesom én farve informerer den næste i kunstnerens arbejdsproces. Karaktererne gør et oprigtigt forsøg på at samarbejde, og deres indbyrdes kommunikation virker vellykket, selvom figurerne er fragmenterede, og det stadig er ufuldstændige og humoristiske fortællinger, vi får fortalt.

Bjergene, de rigt mønstrede klædedragter og slyngede skyformationer giver associationer til asiatiske traditioner, og teen i udstillingens titel forstærker referencen. Kaspar Oppen Samuelsen henter inspiration i kunsthistorien og i forskellige kulturer: Japanske Ukiyo-e træsnit, italienske fresker og malere som Félix Vallotton, R. B. Kitaj og Vittore Carpaccio er blandt inspirationskilderne til de rene, klare farveflader, figurgrupper og fortællinger i værkerne. Penselstrøg og blyantskitser afslører sig selv gennem de semitransparente lag af maling og fortæller om kunstnerens proces. Det er en åben proces. Kaspar Oppen Samuelsen sørger for hele tiden at holde noget skjult for sig selv. Han har tillid til hånden og til materialet, han lytter og følger blyanten, farverne, figurerne.

Der er noget utopisk over det rum, Kaspar Oppen Samuelsen skaber. Det er et drømmenes sted. Men indlejret i utopien findes også altid det dystopiske, de fremmede elementer. Det uhyggelige og uforståelige sniger sig ind. Hesten har altid haft meget at skulle sige i hans værker. Nu er dens ansigt formørket, tænderne knust, eller den er halveret og væltet omkuld med en leende, dødningeagtig figur siddende på ryggen. Der er et skær af ensomhed over nogle af karaktererne, og på det mørkeste maleri er et slagsmål i gang: forvrængede menneskeskikkelser hiver og slider og slår ud efter hinanden på en sort baggrund.

Der er hældt noget i teen, som ikke skulle være der, eller teen er lavet forkert. Intentionen er god, men der er noget, man har misforstået. Hanen i udstillingens titel henviser på én gang til en vandhane og til fuglen, der kan gale, men ikke flyve. I nogle af værkerne bæres fuglen rundt, eller den udgør figurernes hænder som hånddukker, der bugtales med.

Kaspar Oppen Samuelsen har senest udstillet på the 15th edition of TULCA Festival of Visual Arts, They Call Us The Screamers, The Liquid Sheep feat. Peninsula Extras, med Marie-Louise Vittrup, Connacht Tribune Print Works, Galway, kurateret af Matt Packer, 2017 (IE). Tale of the Ocean, Palacio de la Molina, Cartagena, kurateret af Aukje Lepoutre Ravn, 2018 (SP). While the Others got Composed; the Foot and the Dial went for a Stroll, Viborg Kunsthal, Viborg, 2018 (DK). Te med vand fra den varme hane er Kaspar Oppen Samuelsens anden soloudstilling hos Galleri Jacob Bjørn.

Kilde: Helene Johanne Christensen for Galleri Jacob Bjørn