Klaus Rifbjerg: En digter til tiden

20 jun 2015 - 5 mar 2016

Udstillingen Klaus Rifbjerg – en digter til tiden blænder op for en sansemættet og nærværende skildring af en gigant på den danske forfatterscene. Klaus Rifbjerg (1931-2015) spillede en helt afgørende rolle i dansk kultur- og litteraturhistorie gennem seks årtier som digter inden for alle genrer og som journalist.

Klaus Rifbjerg: © Georg Oddner / Malmö Museer. Fotograf: Business Graphics Datentechnik GmbH

info

Klaus Rifbjerg: En digter til tiden20 jun 2015 - 5 mar 2016

Udgangspunkt er det meget store og enestående arkiv, som Rifbjerg løbende afleverede til Det Kongelige Bibliotek. De talrige manuskripter, dagbøger, fotografier og breve giver mulighed for at følge Rifbjergs tanker og idéer gennem et markant forfatterliv – fra barndommen i 1930’erne på Amager og frem til hans død. Arkivmaterialet opleves i en række 60’er-modernistiske rum, der suppleres med installationer, hvor udstillingens emner re-medieres i lyd og billeder.

Klaus Rifbjerg: © Georg Oddner / Malmö Museer. Fotograf: Business Graphics Datentechnik GmbH
Klaus Rifbjerg: © Georg Oddner / Malmö Museer. Fotograf: Business Graphics Datentechnik GmbH

Udstillingen understreger betydningen af den samfundsmæssige og kulturelle kontekst, som har omgivet og inspireret Klaus Rifbjergs forfatterskab, og som han selv i betydelig grad bidrog til at forme. Samtidig giver materialet fra privatarkiv også indblik i de mindre kendte bevæggrunde, overvejelser og omkostninger.

Rifbjergs historie blev skrevet til det allersidste – 9. april udkom den sidste novellesamling Besat – og udstillingen er en hyldest til et af de mest markante og omdiskuterede danske forfatterskaber i sidste halvdel af det 20. århundrede.

Kilde: Den Sorte Diamant

Adresse
Den Sorte DiamantSøren Kierkegaards Plads 1
1221 Kbh K

Åbningstider
Mandag: 08:00 - 20:00
Tirsdag: 08:00 - 20:00
Onsdag: 08:00 - 20:00
Torsdag: 08:00 - 20:00
Fredag: 08:00 - 20:00
Lørdag: 09:00 - 18:00
Søndag: 10:00 - 16:00

Entre pris
Til udstillingerne i Den Sorte Diamant:
Normal: 95 DKK
Under 27: 50 DKK
Årskort og unge under 18: Gratis entré
Køb billet

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja