Kristian Sverdrup: Under Huden

UNDER HUDEN er en soloudstilling af kunstneren Kristian Sverdrup. Udstillingen undersøger den samfundspsykologiske stigmatisering der omgiver kroppen og dens idealer og diskuterer deformitet på et universelt plan ved at zoome ind på kroppen på et partikulært plan. Sverdrup har diagnosen Cerebral Parese og har i en årrække deltaget i flere toneangivende forskningsprojekter, hvor lægevidenskaben har udført fysiologiske forsøg på hans krop. Forsøgene har det formål at udvikle medicinsk behandling for CP, samt give svar på, hvad der er galt med Kristians krop på et dybere plan.

Værkerne i Under Huden er et cellulært selvportræt, hvor forskningsrelateret data kortlægger evidensen for en krop ramt af spastisk lammelse. Med udstillingen ønsker Sverdrup at udfordre kropsidealer ved at insistere på beskuerens personlige bevægelse igennem deformitet. Resultatet udgør installationer, der trods et udspring i forskning af mutation, føder en skønhed og transcendens og løfter deformiteten op over dens begrænsninger. Under Huden vil inddrage de besøgende gennem interaktive installationer, og ved at udfordre de besøgendes bevægelsesfrihed transporterer Sverdrup beskueren ind i hans eget fysiske univers. Udstillingen består af følgende værker:

Hjernen som Fingeraftryk
Hjernen som Fingeraftryk vil udnytte EKS-Rummet til en sanselig installation med det formål at fysisk lede beskueren ind i Sverdrups verden. Værket er inspireret af de mange scanninger Sverdrup har fået lavet af sin hjerne og tager sig ud som en labyrint, hvor beskueren bevæger sig rundt. En installation er udformet som et udsnit af Sverdrups hjerne; labyrinten består af tynde transparente stoffer, der flagrer svagt når beskueren bevæger sig rundt i rummet. Stoffets bevægelse symboliserer hjernens konstante foranderlighed og er en reference til dens plasticitet, mens beskuerens bevægelse gennem labyrinten ikke kun opfordrer til en fysisk men også en kognitiv fortabelse.

Partikellandskab
Et stykke væv fra Sverdrups læg, projekteret igennem et elektronmikroskop, forstørres og støbes i en række bronzer og trærelieffer, der er placeret rundt i udstillingsrummet. Installationerne er udformet af høj-røntgenbilleder, der detaljerer morfologiske forandringer på partikelniveau. Resultaterne er en række biopsi-landskaber – et at hvilke beskueren skal betræde for at bevæge sig ind i selve selve udstillingsrummet, og deres indtræden i installationen gør, at de selv transformeres til en mikroorganisme. Beskuerens bevægelsesfrihedudfordres af landskabets ujævne terræn og genkalder dermed Sverdrups egne personlige fysiske begrænsninger.

Kilde: EKS-rummet