Kristoffer Ørum: Ebeltoft after the flood
4 nov - 18 nov 2021Anbefalet under Det skal du se! Uge 44. Hvordan bliver livet i Ebeltoft når klimaforandringer har omdannet Djurs til et øhav? Kan man bo i en kæmpe østers? Er det muligt at forestille sig, at livet vil blive bedre i fremtiden, på trods af videnskabens dystre forudsigelser? Det er spørgsmål som disse, udstillingen Ebeltoft after […]
Anbefalet under Det skal du se! Uge 44. Hvordan bliver livet i Ebeltoft når klimaforandringer har omdannet Djurs til et øhav? Kan man bo i en kæmpe østers? Er det muligt at forestille sig, at livet vil blive bedre i fremtiden, på trods af videnskabens dystre forudsigelser? Det er spørgsmål som disse, udstillingen Ebeltoft after […]
Anbefalet under Det skal du se! Uge 44.
Hvordan bliver livet i Ebeltoft når klimaforandringer har omdannet Djurs til et øhav? Kan man bo i en kæmpe østers? Er det muligt at forestille sig, at livet vil blive bedre i fremtiden, på trods af videnskabens dystre forudsigelser? Det er spørgsmål som disse, udstillingen Ebeltoft after the Flood af Kristoffer Ørum kredser om.
Ombord på Svartlöga skaber udstillingen en forestilling om en optimistisk apokalypse. Som et skib fra fremtiden, fuldt af arkæologiske fragmenter der kan tolkes på mange måder, fortæller udstillingen om det liv, vi kunne have, hvis vi omfavner de kommende forandringer.
Arkæologien fortæller os, at menneskene på Djursland altid har haft et nært forhold til østers. Her slog mennesker sig ned efter den sidste klimaforandring: istiden. Den nemme adgang til østers i området betød, at de blev fastboende og fik tid til at udvikle deres kultur. Man har fundet køkkenmøddinger fra stenalderen, fulde af østersskaller, op til 7 m. over det nuværende havniveau. Det er spor af tidligere tiders høje vandstand og bevis på menneskets evne til at tilpasse sig skiftende klimaer.
Ved hjælp af elementer som sangtekster skrevet sammen med algoritmer, fejlagtige erosionsmodeller, 3d print og arkitekturmodeller forestiller udstillingen sig en række forskellige, men beslægtede mulige fremtider. Måske vil vores efterkommere tænke på vores del af historien som en formørket middelalder, umiddelbart før alting blev bedre, i et oversvømmet Ebeltoft befolket af lykkelige og legende mennesker, der bor i lykkelig harmoni med kæmpe østers. Et godt, men meget anderledes liv end det, vi lever i dag, på grænsen mellem land og hav. En fantasi om at verden ikke behøver at gå under for at kunne genopfindes.