Selvom maleren Kujahn Blask (født Berta Emma Auguste Blask, 1902-1970) i dag er forholdsvis ukendt, har hun bidraget til epokegørende danske kunstudstillinger i det tyvende århundrede.
Hun deltog på Høstgruppens udstillinger, der blev startskuddet til Cobra, og hun var det eneste kvindelige og noget ældre medlem af Linien II – den førende sammenslutning for konkret kunst i Danmark, som hun udstillede med internationalt i London, New York og Lund. Ved at vise et bredt udvalg af hendes spirituelle malerier dykker nærværende udstilling og den ledsagende bog ned i oversete nuancer af efterkrigstidsavantgarden.
Det er først i en alder af 37 år, at Kujahn Blask bliver kunstner. På trods af trange kår som alenemor til fire børn og kommunist i eksil fra Tyskland gjorde hun i 1939 indtog på den danske kunstscene med malerier af enkelt definerede kvinder i hidsigt farvede hjemlige interiører. Herfra kan man følge progressionen videre til en spontan abstrakt stil med fabulerende figurer som masker og lysende sole. Flere af disse gæstebidrog hun med til Høstgruppens udstillinger, hvis centrale programerklæring fra 1945 hun medunderskrev. Derefter u dvikler Kujahn Blask geometriske kompositioner som en del af den Bauhaus-inspirerede konkret abstrakte gruppe Linien II fra 1948-52, hvor hun udstiller side om side med internationale navne som Vaselij Kandinsky, Jean Arp og Le Corbusier.
Efter denne periode udeblev Kujahn Blask i 11 år fra kunstscenen. Man kan kun gisne om, hvorvidt kritikker såsom, at hun ”… kvindeligt nok ikke (har) forstaaet meningen med det hele” gjorde, at hun valgte at gøre comeback med netop de kvinde-separatistiske De Syv, Kvindelige Kunstneres Samfund og Auroragruppen. Sidstnævnte var stiftet af stumfilmsstjernen Asta Nielsen, som Kujahn Blask er udstillingsaktuel med i 1970, da hun dør 67 år gammel. I en serie fra denne periode kaldet Fantasier over menneskelige hændelser, ænser man et nedpillet ansigt og et kødeligt tværsnit af en gravid krop. En anelse mere triste, balancerer værkerne på en knivsæg til det grumme, og bliver derved næsten et anslag til det kommende neoekspressionistiske maleri.
Kujahn Blasks virke tager os med andre ord gennem en række forskellige stilarter. Eksperimentet er værket. Denne legende tilgang kan med høj sandsynlighed spores tilbage til hendes tid som ung nudist og kommunist i Hamborgs politiske teatermiljø i Mellemkrigstiden, hvor søgen efter det utopiske og frigjorte liv var i højsædet – en attitude, der sammen med det spirituelle fulgte hende hele livet.
Udstillingen er kurateret af Ida Schyum, og der udgives i den forbindelse en fagfællebedømt bog om kunstneren af Kathrine Børlit Nielsen - redigeret af Jens Tang Kristensen.
Kilde: Galleri Tom Christoffersen