Landskab

Landskabsmaleri i en bred forstand er rammen for udstillingen, hvor forskellige generationer er repræsenteret.

Johannes Sivertsens maleri Sunrise Odense viser en solopgang og i det fjerne ses den blå silhuet af boligblokkene i Vollsmose. Er morgenrøden symbol på fremtiden, på håbet der strålende bryder frem bag horisonten, som i en gammel socialistisk sang? Måske er fuglene endda symbol på frihed? Billedet virker dog flertydigt og stille. Et andet maleri viser en model af Le Corbusiers boligblok Cité Radieuse fra Marseille, som blev bygget dengang man troede på en smuk, funktionalistisk fremtid med lige og frie beboere.

Det industrielle landskab var omdrejningspunkt for grafikeren Rasmus Nellemann (1923-2004). Han indfangede fortidens beskidte industriproduktion i smukke, abstraherede kompositioner af linjer og flader. Hans stregætsninger af industribygninger fra ’50erne og ’60erne fremkalder måske endda nostalgi i dag, hvor støberiet på Teglholmen og kulsiloerne på Islands Brygge er afløst af rene, arkitektegnede bylandskaber med eksklusive lejligheder.

Anne Skole Overgaard viser et landbrugslandskab fra Norditalien i en serie koldnålsraderinger i udstillingsrummet. I en plakatfrise i stationens forhal lader hun en vandingskanal fra det samme landskab smelte sammen med abstrakte maleriske flader. Vandets udflydende felter glider videre over i de blågrønne fliser, der beklæder væggene på stationen. Flisevæggen gengives i en collage, hvor hver flise er klippet ud af billeder af Monets åkander, som netop førte landskabsmaleriet hen mod det abstrakte.

Bodil Nielsens malerier har ikke umiddelbart noget med landskab at gøre, men måske står man overfor hendes store malerier, på en lignende måde som man står over for et landskab. Hun udstiller et maleri i stort format, der ikke forestiller et landskab et andet sted – maleriet er derimod selv tilstede. En fortættet stoflighed træder frem, når man oplever maleriet på nært hold og de transparente og mættede farvefelter giver en visuel dybde. Set i relation til det omgivende rum artikulerer maleriet beskuerens oplevelse af væren og bevægelse igennem rummet.

Elsebeth Norries landskabsakvareller er så detaljerede og præcise, at de forekommer uvirkelige eller over-virkelige. Hver enkelt kvist og strå males én for én, så realismen glider over i et ornament af planter. Elsebeths helt usædvanlige akvareller viser ydre landskaber, der bliver til sindbilleder. De viser skønheden og forgængeligheden i og omkring os.

Kilde: Udstillingsstedet Sydhavn Station