Alle malerierne i Leonard Forslunds nye udstilling er gule. Der er enkelte sorte konturstreger, ellers er alt gult. En del af motiverne kender de fleste fra den digitale verden. Der er tale om detaljer af forskellige emojis – små symboler der bruges i tekstbeskeder. Modsat de digitale miniaturetegn er Forslunds malerier ikke glatte. Malerierne er præget af lag af indfarvet voks, som løber ned af lærrederne. Mens de digitale emojis vi kender, skal være let aflæselige, så er Forslunds store gule værker mangetydige. De ellers små symboler, som vi kender dem fra vores mobiltelefon, forvandles i malerierne til tegn, der nærmest råber symbolernes betydning ud. I malerierne forstørres emojis op som monumenter for en forenklet og emotionel kommunikationsform, som er præget af vores digitale tidsalder.
Imellem emoji-motiverne er der værker, hvis motiver er mere personlige. De har samme forenklede form, men motiver og betydninger er uvisse. I et værk kommer et øre til syne og i et andet en fod og i et tredje et par bogstaver, men ellers er det ikke muligt at trække en sammenhængende betydning ud af malerier. Der er noget skitseagtig over motiverne, som om der mangler en fast struktur.
Forslund kalder udstillingen et monument, men hvad skal malerierne været et monument for? Det gængse monument mindes en person eller en hændelse. I Gult monument er det ikke klart, hvad der mindes. I værkernes vokslag sidder døde insekter klæbet ind. Muligvis er det disse døde væsner udstillingen former et monument over? Er signalfarven gul så med til at understrege alvoren?
Udover malerierne indgår der i udstillingen også en tekst af Forslund monteret på galleriets vindue ud mod gaden. Heri nævner Forslund både de mange konnotationer farven gul indeholder og biodiversitetskrisen. Findes der nogen forbindelse mellem disse og malerier af emojis? I Forslunds konceptuelle malerier forbindes de ikke desto mindre og bliver som kunst til et monument for sin egen tid.
Kilde:
Galerie Mikael Andersen
Galerie Mikael Andersen