Linda Hilfling Ritasdatter: Bugs in the War Room

Anbefalet som Det skal du se! uge 13.

På baggrund af sin egen indsigt i computerprogrammering trækker Linda Hilfling Ritasdatter absurde og humoristiske tråde mellem sider af vores hverdags-teknologi, som den brede offentlighed sjældent kender til. Tidligere har kunstneren bl.a. skabt et åbent netværk, der automatisk fjerner alle ord, som er registreret hos Varemærke- og Patentstyrelsen, lavet performative forelæsninger om overhead-projektorens historie samt hacket søgemaskiner, så stavefejl mobiliseres som middel mod algoritmisk censur.

Fascinationen af teknologiens hurtige udvikling, og hvordan vores dagligdags brug af den ofte dækker over en overraskende kompleks virkelighed, er udgangspunktet for Bugs in the War Room. I 1999, hvor verden kogte af angst for den såkaldte millennium bug, der angiveligt ville få verdens teknologier til at bryde sammen ved årtusindeskiftet, publicerede det kristne, amerikanske tidsskrift End Time et numerologisk system til bevis for, at ordet ‘computer’ kunne oversættes til 666, Djævlens tal. Denne blanding af teknologiforskrækkelse og dommedagsangst har Ritasdatter taget for pålydende i udstillingen: I Indien har kunstneren lært sig programmeringssproget COBOL, som på trods af, at det i dag anses for uddødt i Vesten, stadig udgør et kerneelement i bl.a. bankers og forsikringsselskabers it-systemer. På sproget har kunstneren kodet et program, som løbende gennemsøger internettet for eksempler på “Djævlens værk”, og resultaterne publiceres under udstillingen som første bind af en uendelig encyklopædi over verdens undergang.

Som en del af udstillingen vil man kunne opleve et foredrag for lysbilledprojektor, der afdækker forbindelser mellem 1960ernes kybernetik, den verdensomspændende millennium bug paranoia og Indiens outsourcing boom. En fortælling træder frem, hvor Vestens velfungerende teknologiske virkelighed viser sig at være afhængig af et komplekst mix af “zombie programmeringssprog”, ingeniører i udviklingslande og software, som er alt andet end politisk uskyldigt.

Kilde: OVERGADEN – Institut for Samtidskunst