Line Sandvad Mengers: Somewhere in Time

I udstillingen Somewhere in Time fremstår flere af værkerne som interiører, og det er et centralt greb i Mengers’ kunstneriske praksis. Hun inddrager ofte hverdagsobjekter, performative elementer og ready mades (et kunstværk, der består af allerede eksisterende genstande) i sine konceptuelle værker. Man kan genkende tingene, men de er iscenesat, så de får ny betydning og inviterer til refleksion over kulturelle og sociale fænomener.

Omdrejningspunktet i udstillingen Somewhere in Time er værket Infinite Dreams. Det er en dynamisk skulptur, der er formet som et uendelighedstegn og kan bruges som møbel. Sandvad Mengers bruger uendelighedstegnet til at pege på, at mange oplever vores tid som apokalyptisk. At intet varer for evigt, er ikke længere bare noget, vi siger til hinanden i sentimentale stunder, men en ubehagelig fornemmelse, der presser sig på. Samtidig virker det ofte, som om vi aldrig har stået længere fra hinanden, end vi gør nu. Derfor er der brug for samtale. Møblet kan skilles ad i 21 sidde-dele og opstilles på mange måder. Det er skabt til, at publikum kan sætte sig ned, tænke lytte og snakke. I løbet af udstillingen afholdes samtalesaloner, hvor der skabes rum for fælles snakke om tilhørsforhold, bevægelser i grænselandet og subkulturer. Sidstnævnte med udgangspunkt i heavy metal-bandet Iron Maidens tekster. Udstillingen refererer flere steder til Iron Maidens tekster, herunder møblets titel og udstillingens titel Somewhere in Time, der er titlen på et Iron Maiden-album fra 1986.

Mediums of Exchange er en serie værker, der handler om værdisætning, valuta og økonomiske systemer i en verden præget af globale kriser. Værkerne stiller hver især skarpt på, at økonomien er en foranderlig konstruktion, der har udviklet sig over tid og på tværs af geografier. Værket Cypraea moneta består af en række porcelænssnegle, der er monteret i et diskret og enkelt mønster. Denne særlige type af skaller var et udbredt betalingsmiddel i Asien, Afrika og Oceanien fra det 24. århundrede f.Kr. og helt frem til slutningen af det 19. århundrede e.Kr. I parken mod vest kan man se Tulipancirkel i parken. Værket refererer værket til Tulipanmanien, en periode i den hollandske guldalder, hvor priserne på blomsterløg fra den nyligt importerede tulipan strøg i vejret og toppede i 1637, hvor en husejer i Hoorn siges at have byttet sin ejendom væk for tre løg. Kort efter kollapsede de skyhøje priser, og i dag betragtes episoden som det første eksempel på en spekulativ boble. Prudence er titlen på en siddehynde i udstillingsrummets niche. Værkets titel er også navnet på det tekstil, der pryder hynden og er produceret for huset Dior. Dior er en del af det multinationale konglomerat LVMH, der er ejet af verdens rigeste mand, Bernard Arnault. Konglomeratets luksusvarer står i modsætning til det fornufts- og forsigtighedsprincip, som ‘prudence’ også kan oversættes til. Udstillingen består desuden af tre Podier lavet af gamle paneler fra Nationalbanken. Et podiums funktion er at tillægge genstande værdi, en mekanisme der er central for økonomisk værditilskrivning og en af kerneopgaverne for Nationalbanken, hvis formål er at sikre stabile priser og holde hånden under det finansielle system.

Det tredje værk i udstillingen Continental Drift bevæger sig ud fra tidlige superkontinent Pangaea, som blev samlet for omkring 370 mio. år siden og siden opløst i de kontinenter, vi kender i dag. På gulvet ligger Pangaea som aluminiumselementer i en form for overdimensioneret puslespil. Pladerne er placeret som klodens nuværende syv kontinenter, som er repræsenteret af lange baner af tekstiler fra de forskellige kontinenter. Tekstilerne er fastvævede metervarer i naturlige fibre som silke, bomuld og uld og er produceret lokalt i Australien, Cambodia, Ecuador, Ghana, Skotland og USA. Tekstiler er kulturelle og sociale identitetsmarkører, hvis betydning varierer afhængigt af tid og sted. Tag f.eks. denim, der blev skabt som slidstærkt arbejdstøj for amerikanske landarbejdere, senere blev symbol på 1950'ernes ungdomsoprør og i dag bruges i modehuse og som praktisk hverdagstøj. Det polerede aluminium i gulvet reflekterer loftets tekstiler, og der kan opstå mange mulige billeder og perspektiver afhængigt af, hvor man placerer sig. Værket er dermed en invitation til at tænke over forskellige territoriers kulturelle fælles- og særtræk og tilstedeværelsen af flere synspunkter på én gang. Værket
suppleres af en performance, der opføres ved ferniseringen og ved samtalesalonen om tilhørsforhold i grænselandet.

Kilde:
AUGUSTIANA KUNSTPARK & KUNSTHAL