Lisbeth Bank: En Blomst I Øjet

22 nov - 14 dec 2019

Frugtknuder, frøkapsler, støvdragere – det er Lisbeth Banks råmateriale, når hun i udstillingen En Blomst i Øjet hengiver sig til blomstens former. Bank udforsker en række grafiske teknikker som linoleum, chine collé, kartoffeltryk og collografi. Hvor grafisk arbejde normalt er omstændeligt og todimensionelt, eksperimenterer Bank med et skulpturelt udtryk. Hun modellerer med grafik, hurtigt og […]

Lisbeth Bank: Udsnit af værk uden titel, 2019. Pressefoto.

Frugtknuder, frøkapsler, støvdragere – det er Lisbeth Banks råmateriale, når hun i udstillingen En Blomst i Øjet hengiver sig til blomstens former. Bank udforsker en række grafiske teknikker som linoleum, chine collé, kartoffeltryk og collografi. Hvor grafisk arbejde normalt er omstændeligt og todimensionelt, eksperimenterer Bank med et skulpturelt udtryk. Hun modellerer med grafik, hurtigt og […]


info

Lisbeth Bank: En Blomst I Øjet22 nov - 14 dec 2019

Frugtknuder, frøkapsler, støvdragere – det er Lisbeth Banks råmateriale, når hun i udstillingen En Blomst i Øjet hengiver sig til blomstens former.

Lisbeth Bank: Udsnit af værk uden titel, 2019. Pressefoto.

Bank udforsker en række grafiske teknikker som linoleum, chine collé, kartoffeltryk og collografi. Hvor grafisk arbejde normalt er omstændeligt og todimensionelt, eksperimenterer Bank med et skulpturelt udtryk. Hun modellerer med grafik, hurtigt og legende, ved at trykke plantestrukturer på forskellige tredimensionelle overflader.

Vi træder ind i et blomsterunivers præget af både videnskabelige traditioner og planters kulturhistorie. Ved at zoome ind på naturens muligheder, afromantiserer Bank blomstens ellers klichéfyldte sødme. Blomsten bliver på én gang en abstrakt form, en organisme og et eksempel på en arkitektur. Det er, som om Lisbeth Bank trigger en uendelig visuel associationskæde – blomstens indre diagram eksploderer i øjet på én, og alle former, man ser, tilhører blomstens rige.

På væggen på første sal hænger en serie lerpotter, som Bank har modelleret over alrunen, en plante, der historisk er associeret med trolddomskraft og frugtbarhed. Hver potte er sit eget groteske væsen med blade og rødder. De rustikke, organiske potter står i kontrast til de stilke, der vokser fra mulden, og skal imitere blomster. Små surreelle og menneskeliggjorte tegninger og collager klippet fra barndommens familiefotos er hæftet på stilkene, der får et enkelt og stiliseret udtryk.

I videnskaben har man brugt anskuelsestavler til at visualisere blomsters strukturer, og det sindrige system mimer Bank i vinduerne. Pressede blomster, der ser næsten muterede ud, og har mistet deres sirlige Flora Danica-udseende, boltrer sig i et symmetrisk mønster, på grænsen mellem orden og kaos.

Banks æstetik er stram, men forfinet og myldrende. Hun trykker grove mønstre på fin silkepapir og anretter amorfe naturformer i glasrammer. Naturen er troværdig, og kan indtage alt, også det menneskelige. Bank mimer, udfordrer, omformer og performer vores kulturelle organiseringsprincipper, når hun vender blomstens indre på vrangen.

Lisbeth Bank er udannet fra Det Kgl Danske Kunstakademi i 2007. Hendes kunst tager oftest udgangspunkt i naturen og dens biologiske principper, den former og processer og omsætter det til sit eget formsprog.

Kilde: Danske Grafikeres Hus


Adresse
Danske Grafikeres HusSølvgade 14
1307 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 13-17
Fredag: 13-17
Lørdag: 11-15
Søndag: 11-15

Entre pris
Gratis entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja