Det lille udstillingsrum i Kunstbiblioteket er midlertidigt omdannet til rugekasse for et større antal fredsduer.
Duerne har skuldre men ingen ben eller vinger. De ser ud til at være for tunge til at kunne flyve. Hvis ikke de havde haft næb, ville man ikke tro de var fugle. De ligner egentlig mere mennesker.
I det større udstillingsrum ser vi syv fredsduer. Kun én af duerne ser ud som vi forestiller os en fredsdue ser ud: ren, hvid, velnæret og velskabt med både ben, fødder og vinger. De andre seks duer er som duerne i rugekassen uden ben og vinger og de virker triste og opgivende.
På væggene hænger der billeder, der viser fragmenter af fredsduer: næb, klør, ben m.v. Hvorvidt det er et levn til eftertiden, kan man også kun gisne om.
Lotte Kejser har valgt ubehandlet gips som et af de gennemgående materialer til sine værker, dels fordi den hvide gips har forskellige symbolværdier som f.eks. renhed, lys, sarthed, uskyld og tomhed, ensomhed og død – symboler som understøtter temaet om fredsduerne. Det er også fordi gips er et bæredygtigt materiale, der er 100% genanvendeligt.
Lotte Kejser arbejder tit i serier og også gerne i store størrelser. Et kendetegn for hendes værker er også, at hun viser processen – hun forsøger ikke at skjule ”fejl”. Intentionen er at værkerne fremstår ægte og ærlige og viser hvad de kommer af og fra.
Lotte Kejser arbejder tit i serier og også gerne i store størrelser. Et kendetegn for hendes værker er også, at hun viser processen – hun forsøger ikke at skjule ”fejl”. Intentionen er at værkerne fremstår ægte og ærlige og viser hvad de kommer af og fra.
Kilde:
Kunstbiblioteket
Kunstbiblioteket