Ny teknologi afslører detaljer om maleren Vilhelm Lundstrøms arbejdsmetoder og brug af farven blå – og åbner nye perspektiver for fremtidens analyser og bevaring af kunst og kulturhistoriske genstande.
Maleren Vilhelm Lundstrøm er kendt for sine stramme kompositioner og sikre farvevalg. Nu føjer ny teknologi flere lag til vores viden om den store danske maler og hans ikoniske brug af blå farver og viser ham som en søgende kunstner, der ofte prøvede sig frem i mange lag med både motiv, komposition og farvevalg, før hans malerier stod færdige.
Det er første gang, en udstilling fokuserer på Vilhelm Lundstrøms arbejdsmetode, når Kunstmuseum Brandts i samarbejde med virksomheden Newtec Engineering A/S i Odense, Konserveringscenter Vejle og Syddansk Universitet går under overfladen på den elskede kunstners værker.
Farven blå har altid haft en særlig, åndelig og nærmest magisk tiltrækningskraft på mennesker. Tænk bare på Picassos blå periode og Yves Kleins blå farve, der har fået sin egen, internationale farvekode. Herhjemme har vi i generationer forelsket os i Lundstrøms blå farver, og netop dem er der nu mulighed for at fortabe sig i på Kunstmuseum Brandts.
Sammen med allerede kendte metoder som røntgen og farvesnit af lagene i Lundstrøms malerier kan man nu ved brug af hyperspektral teknologi fra Newtec Engineering A/S også få oplysninger om Lundstrøms strøg, blå pigmenter, ændringer og skjulte påtegnelser. Med avanceret analyseudstyr fra Syddansk Universitet har det været muligt at lave præcise analyser af Lundstrøms pigmenter i tværsnit af små farveprøver.
Lundstrøm skal selv have kaldt sine blå baggrunde ‘evighedsblå’, og med kombination af nye og kendte metoder er det nu muligt at skelne, hvilke forskellige blå pigmenter han blandede, og hvordan brugen af dem udviklede sig. Lundstrøms evighedsblå er ikke én bestemt blå, men skiftende brug af blandt andet ultramarin, koboltblå og preussisk blå. I malerier fra 1940´erne støder vi desuden på den moderne, syntetiske blå kobberphthalocyanin PB15:
- Det nye, samlede billede vi får af Lundstrøms arbejdsmetode viser, at selvom han har stræbt efter det malerisk harmoniske, så har vejen dertil været mere kaotisk og søgende, end vi kan se med det blotte øje. Lundstrøm har været fremstillet, eller har måske fremstillet sig selv, som meget formelt sikker, og derfor er det superinteressant at kunne følge hans søgen frem til det færdige værk. Med hjælp fra teknologien kan vi afsløre, at der gemmer sig en slags kaos under overfladen, siger museumsinspektør Ellen Egemose.
Kilde:
Brandts Kunstmuseum
Brandts Kunstmuseum