Maja Liisberg Poulsen – Vi låner af hinanden

Udstillingen deler titel med publikationen, Vi låner af hinanden, der har udgivelsesreception til udstillingens åbning. Gennem et intuitivt og formgivende arbejde med collagen som metode, har Maja Liisberg Poulsen sammensat og sammenflettet feministiske værker fra kunsthistorien, landskaber, tekst, figurationer med en privat og personlig stemme.

Vi låner af hinanden er et visuelt essay, en bunke fan-plakater, en kunsthistorie – en undersøgelse af hvad vi bygger videre på, hvem vi står på skuldrene af. Og en hyldest til de kunstnere, der har banet vejen, været modige og kontroversielle i deres samtid, så det i dag er blevet lidt lettere ikke at være en oliemaleri-malende mande-kunstner.

Selvom værkerne der refereres til er ikoniske og anerkendte, skal historierne fortælles igen og igen, for der er stadig ulighed i kunsten. Vulva-visninger og menstruationsblod er stadig kontroversielt, tabubelagt og udskammet.

Derfor kan det virke nødvendigt at hive kunstnere op af hatten, for at insisterer på at der skal være plads. Og for at pege på at ‘ingen skaber alene’. Myten om geniet punkteres i en festlig sammenkomst, for der er altid en kontekst, en struktur, en arv.

På trods af at publikationen har et komponeret forløb, er det uhæftede format en opfordring til beskueren/læseren om at være medskabende. Du kan selv sample videre, folde ud og bytte rundt og på den måde skabe nye forbindelser mellem teksten og billederne. Du kan tage en af siderne ud og hænge den op på væggen.

Publikation og udstillingen indeholder genkommende symboler, fx sommerfuglen – der kan repræsentere forvandling. Værkerne er ønskefulde. Derfor gæster Kristine Karlshøj Leopold Petersson udstillingen med værket SIGIL, der består af 7 forskellige symboler, som hver indeholder en speciel kraft og styrke. Symbolerne er: vulva, sommerfugl, fisk, måne, solsikke, spiral, æg. Sigilet er et redskab, det er magisk og ladet med intention: et ønske om et fokusskift, en ændring og transformation.

Maja Liisberg Poulsens linoleumssnit afsøger det cykliske som mulighed, som et forslag. Den grove teknik graver motivet frem: Kan vi tænke os en anden tid – en anden struktur – at være menneske i?