Marianne Thygesens sans for taktile universer og labyrintiske konstruktioner er åbenlys. Hendes baggrund som arkitekt blev en genvej til kunsten, som hun har udøvet de sidste tyve år med papir og gouache som bærende signatur. En signatur, der bliver ved med at udvikle og forskyde sig indholds- og materialemæssigt. Thygesens iboende trang til at formidle farverige og fortællestærke universer har fået fornyet energi de seneste år. Energien tager afsæt i en drøm og et materiale: En drøm om at bo og arbejde i Paris og et skalaspring fra papir til pap.
Marianne Thygesens formsprog er fantasifuldt, musikalsk og detaljerigt. Som historier fra en anden verden med myriader af referencer til middelalderkunst, Maya-kultur eller islamisk symbolik tilsat naivistiske og fabulerende streger. Motiver som huse, rum eller plantegninger virker som genkendelige strukturer, men så alligevel ikke. Labyrinter, du måske – måske ikke finder ud af igen. Interiører i atypiske kompostioner. Mennesker i dialog med verden. Situationer. Stemninger. Øjeblikke. Thygesens motiver fortolkes i brede penselstrøg og sirlige tuschstreger, der iklæder pap eller papir en verden, man ikke har frekventeret tidligere.
Inspirationen kommer flydende fra nær og fjern. Nær som i de ting, man som opmærksom sjæl opfanger undervejs på en tur rundt i byen, på museer eller i naturen. Ældre kunst og kulturer har en helt særlig plads i Marianne Thygesens dynamiske kartotek, og derfor giver en tur på de ældre samlinger på Louvre den danske kunstner stakkevis af inspiration, der i hendes hænder og hoved bliver til noget helt andet. Noget Thygesensk, der smelter fortid og nutid sammen i et både gennemarbejdet og dynamisk, processuelt udtryk. Som vitale historier fortalt i form, farve, symboler, kontraster og intertekstuelle referencer, der gør, at der altid er noget at relatere til.
Kilde:
Galerie Pi
Galerie Pi