Marie Søndergaard Lolk: FOLIAGE

Anbefalet under Det skal du se! uge 9
I Marie Søndergaard Lolks soloudstilling FOLIAGE bliver håndens spor en form for motiv i sig selv. Værkerne, der er lavet på skumpap, bemalet med sprittusch og spraymaling, trækker på en generisk æstetik og opererer på et præcist, konceptuelt niveau, hvor sprogets logik er opløst og overtaget af andre dagsordener. FOLIAGE vokser og formerer sig som en selvstændig vækstform igennem materialernes og arbejdsprocessens præmisser, hvor sprogets og figurationens klassifikationer og meningsdannende funktion forvanskes.

Gennem de digitalt genererede skabeloner, projektioner og forskellige trykoverførsler looper og fordobler motiverne sig – skaleres op eller minimeres til krussedullestørrelse og forskyder nogle af værkerne i retning af en model eller et diagram. Motiverne opstår og æder af hinandens former, som i en selvstændig algoritmisk biotop og giver de subtile værker et særpræget digitalt islæt.

Værkerne leder tankerne hen på kontorlandskabers whiteboardtavler, hvor umiddelbare tankestrømme, hurtigt kan blive nedfældet og lige så hurtigt udvisket, for at give plads til nye ideer og notater. Notaternes arbitrære formationer blander sig med diagrammer, piktogrammer og mere eller mindre opløste figurer. De virker umiddelbart genkendelige, men ordfragmenterne og piktogrammerne forskyder sig og opløser den mening, man netop syntes at have afkodet. Nogle af skumpaptavlerne har fået blotlagt limfladen, der gemmer sig under en beskyttende folie, og suger nu omgivelsernes støv og fnuller til sig, der samler sig som tilfældige mikroformationer i overfladen. I andre værker er samme folie brugt som trykflade, til at overføre et motiv til skumpappet. Fælles for motiverne er, at de er bygget op af brudstykker af håndskrift og fundne billeder og tekst, der er blevet filtreret gennem forskellige matricer og omveje i overførslen til skumpappet. Metoder, der uforløst udspænder værkerne mellem det humoristiske, det generiske og en vibrerende, taktil tilstedeværelse, i forbindelser der aldrig helt går op.

Kilde: Galleri Susanne Ottesen