Marie Søndergaard Lolk
Marie Søndergaard Lolks malerier har gennemgående en processuel og taktil karakter, der fremhæver billedets fysiske tilblivelse igennem forskellige stadier. Hendes værker er i den forstand aldrig flade; der er altid flere billedlag til stede samtidig, spor og rester af tidligere etaper, synliggørelser af overgange og underlag. Man kan forsøgsvis skelne mellem tre forskellige tilgange i Marie Søndergaard Lolks værker. Tre måder, hvorpå værkerne udfolder billeders opståen som en tidslig og materiel proces.
Marie Søndergaard Lolks malerier har gennemgående en processuel og taktil karakter, der fremhæver billedets fysiske tilblivelse igennem forskellige stadier. Hendes værker er i den forstand aldrig flade; der er altid flere billedlag til stede samtidig, spor og rester af tidligere etaper, synliggørelser af overgange og underlag. Man kan forsøgsvis skelne mellem tre forskellige tilgange i Marie Søndergaard Lolks værker. Tre måder, hvorpå værkerne udfolder billeders opståen som en tidslig og materiel proces.
Men der er også andre tilgange på færde i Lolks malerier, både mellem disse kategorier og udover dem. Fx har hun også skabt en gruppe værker, som man kunne kalde for automatiserede billeder, hvor motivet dannes af støv fra gulvet eller blade fra haven, som herefter indkapsles, eller hvor malegrunden udgøres af beskidte gulvplader fra atelieret. Det processuelle er i disse eksempler direkte og før-subjektivt. En anden tilgang til billeder i tilblivelse finder sted i de værker, der har udgangspunkt i aftryk som eksempelvis en række arbejder på bagepapir fra 2013, eller i værker hvor et maleri direkte drypper ned på et andet.
