Marta Leyva: To the Beauty of a Sensory Feast

14 aug - 12 sep 2026

Hans Alf Gallery præsenterer den spanske maler Marta Leyvas første store soloudstilling i galleriet.

Marta Leyva. Foto: Hans Alf Gallery

Hans Alf Gallery præsenterer den spanske maler Marta Leyvas første store soloudstilling i galleriet.

Alle søger vi instinktivt nydelse. I årtusinder har mennesket fundet lykke igennem fysisk kontakt og sociale ritualer. Det at samles om et bord er forbundet med en vækkelse af sanserne og med det bånd, vi skaber til “den anden”. Her opstår en næsten koreografisk adfærd, en rytme i sig selv, i selve handlingen at spise (godt). Denne vitalistiske puls gennemsyrer Marta Leyvas værker og med sine malerstrøg hylder kunstneren den universelle og samlende nydelse på tværs af køn, alder, seksuel orientering, identitet og race.
Denne utopi eksploderer i kontraster og sammenstillinger mellem elementer fra det hjemlige, traditionelle køkken og ekstravagante luksusprodukter. De indgår i en dialog, der insisterer på retten til en daglig, uhæmmet, kaotisk og dionysisk nydelse. På denne måde ophøjer Leyva hverdagens genstande til skønhedens og den ultimative nydelses univers og inviterer samtidig til en refleksion over det, vi dagligt indtager med både mund og øjne. Som stilleben indhyllet i syre, pop og en stærk menneskelig tilstedeværelse.
Det trivielle, der træder frem blandt store banketter og dionysiske fester, bliver også et påskud for at undersøge forbrugets mørkere sider, den kunstighed, vi synes dømt til at leve med, og de mekanismer, der skjuler sig bag store produktionsindustrier. Samtidig peger Leyva på en spiral, der holder os fanget i en vedvarende tilstand af begær, altid ufuldstændig, altid utilfredsstillet. Den spiral, der styrer vores vaner, måske endda vores relationer. Heraf tilstedeværelsen af forbrugende kroppe, som samtidig synes parate til selv at blive forbrugt. – David Pablo, kunsthistoriker

Adresse
Hans Alf GalleryHolbergsgade 8
1057 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 12:00 - 18:00
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 18:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 12:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang – nej
Handicaptoilet – nej
Gratis for ledsager – ja