Martin Liebscher: Ruhe bitte

27 okt - 25 nov 2023

Betalt indhold Pressemeddelelse: Ruhe bitte!, eller Stille, tak! på dansk, høres ofte i både teatre og på biblioteker. Disse rum fordrer stille, velopdragen og hensynsfuld opførsel. Og instruktionerne virker derfor velfortjente, når man observerer den tyske kunstner Martin Liebschers karakterer. Klatrende langs bogreoler og kravlende på balkonerne i velkendte teatre og koncertsale, som Harpa i […]

Martin Liebscher, Harpa, 2023, C-print, Alu-Dibond and plexiglass, 155 x 350 cm. Edition of 5 + 2 AP

Betalt indhold Pressemeddelelse: Ruhe bitte!, eller Stille, tak! på dansk, høres ofte i både teatre og på biblioteker. Disse rum fordrer stille, velopdragen og hensynsfuld opførsel. Og instruktionerne virker derfor velfortjente, når man observerer den tyske kunstner Martin Liebschers karakterer. Klatrende langs bogreoler og kravlende på balkonerne i velkendte teatre og koncertsale, som Harpa i […]


info

Martin Liebscher: Ruhe bitte27 okt - 25 nov 2023

Martin Liebscher, Harpa, 2023, C-print, Alu-Dibond and plexiglass, 155 x 350 cm. Edition of 5 + 2 AP

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Ruhe bitte!, eller Stille, tak! på dansk, høres ofte i både teatre og på biblioteker. Disse rum fordrer stille, velopdragen og hensynsfuld opførsel. Og instruktionerne virker derfor velfortjente, når man observerer den tyske kunstner Martin Liebschers karakterer.
Klatrende langs bogreoler og kravlende på balkonerne i velkendte teatre og koncertsale, som Harpa i Reykjavik, virker de alle ude af kontrol på disse arkitektoniske vartegn. Liebscher producerer sine store værker ved at bearbejde digitale fotografier, som han selv har taget med hjælp fra en assistent. Karaktererne er derfor ikke digitalt manipulerende, men virkelige fotos af en virkelig person i aktion, og kunstnerens imponerende værker består ofte af tusindvis af individuelle fotografier.
Liebschers arbejde tager udgangspunkt i en specifik arkitektonisk eller social kontekst, som han invaderer som den allestedsværende hovedperson. Måske mest i iøjnefaldende er hans portrættering af Statsbiblioteket i Berlin, hvor kunstneren benytter sig af en multiperspektivisk tilgang. Her bevæger han sig således væk fra den basale fotografiske idé om at indfange et enkelt øjeblik fra et enkelt perspektiv, henimod noget, der nærmere relaterer sig til film. Adskillige af bibliotekets områder er synlige på samme tid i en sømløs kollage, der bevæger sig mellem både rum og etager.

I Liebschers anden serie LOCKDOWN, er det Ufoen der som den fremmede trænger ind på romantiske eller metaforiske steder omkring Wustrow, en billedskøn tysk turistby nær Østersøen. Svævende over jorden kontrasterer den ikke kun landskabet, men også den skræmmende stilhed i 2020. Under de første lockdowns virkede verden fuldstændig øde, ikke ulig populære katastrofefilm.
Fremmede eller uventede besøgende er til stede i det meste af udstillingen. Ikke kun i værkerne, men også i selve gallerirummet. Gennem augmented reality dukker flere nye besøgende op i galleriet, et rum, der i lighed med både teatre og biblioteker normalt kalder på ordentlig opførsel.

Martin Liebscher (f. 1964) er en tysk kunstner, der bor og arbejder i Berlin og Frankfurt. Liebscher studerede på Städelschule i Frankfurt og Slade School of Fine Art, London, og han har siden 2007 været professor i fotografi ved Offenbach University of Art and Design. Hans værker er repræsenterede i flere private og offentlige samlinger, herunder Deutsche Bank, Museum für Moderne Kunst, Frankfurt, Tampere City, Finland, Deutsche Börse og Kunsthalle Bremen, blandt andre.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.


Adresse
Martin Asbæk GalleryBredgade 23
1260 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej

Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja