Menneske først – Astrid Noacks Studiesamling

Udstillingen stiller skarpt på kvinden Astrid Noack, der i 1935 blev det første kvindelige medlem af kunstnersammenslutningen Grønningen, og som er den eneste kvindelige repræsentant blandt billedkunstnere i den Danske Kulturkanon fra 2006. I centrum for Noacks kunst er mennesket. Et kunstnerisk valg, der afspejler det menneske Noack selv var. En kvinde, der som 32-årige rejste håbefuldt til Paris i år 1920, blev gravid og fik sit barn, som hun siden mistede, alene. En kvinde, der i sin søgen efter sit kunstneriske jeg levede rigt på relationer, men fattigt på fornødenhed. En kvinde, der med et autentisk blik på virkeligheden arbejdede mellem det traditionelle og det moderne, og på den måde skabte en ny og særlig form for skulptur.

Den kunstneriske proces er hovedfokus for udstillingen. Hos Noack er grænserne mellem færdige værker og forarbejder eller versioneringer hårfin, og hendes grundighed og gennemarbejdning af hver enkelt skulptur er et særkende. De mange skitser og forarbejder i studiesamlingen vidner derfor om en utrættelig kunstners arbejde med sit materiale: Igen og igen bearbejdes menneskekroppen i gips, bronze, cement og sten. Kroppene udføres i skiftende skalaer og altid med den stille og humane værdighed, der kendetegner hendes arbejde.

Noack kunne bruge mange år på at færdiggøre en skulptur og finde frem til dens helt rette udtryk. Hendes værker har en underspillet selvfølgelighed over sig, som ved nærmere eftersyn viser sig at bære på komplekse spændings- og proportionsforhold. Volumen og rum er enhver billedhuggers grundstof, og hos Noack understreges denne omstændighed af de ofte radikale og kompromisløse valg, hun træffer: Der er ingen farver, ud over materialerne selv, og ingen manierede positurer - kun mennesket i rummet. Noack foretrak at arbejdede ud fra levende model, hvilket udstillingens mange tegninger vidner om, og i sine skulpturer oversætter hun dette menneskelige nærvær til almengyldige udsagn.

Kilde:
Holstebro Kunstmuseum