Viborg Kunsthals hovedfløj danner rammen om soloudstillingen Farming Fire af billedkunstner Mikkel Ørsted, der præsenterer nyskabte malerier og keramiske skulpturer, hvis æstetiske udtryk tager form efter keramikkens kunst- og kulturhistorie og naturens systemer.
Med udstillingen Farming Fire udforsker Mikkel Ørsted sin forståelse og fascination af, hvordan de to grundelementer ilt og ild er indbyrdes forbundne - for uden ilt, ingen ild, intet liv. Udstillingen danner et komplekst, æstetisk landskab, der spænder fra store malerier til imponerende keramiske skulpturer. I to af udstillingsrummene møder kunsthallens besøgende høje keramiske værker udsmykket med graveringer, glasurer og begitninger, der i tråd med udstillingens titel leder tankerne hen på kakkelovne og på keramikkens æstetik på tværs af historien. De keramiske værker interagerer både med hinanden og med udstillingens malerier gennem form og materialitet. Mikkel Ørsted udforsker lerets sanselige og æstetiske kvaliteter og dets uforudsigelige natur, hvilket giver en ekspressiv dimension til hans arbejde. De forskellige lag, materialer og mønstre strækker sig ud over lærrederne og bliver en integreret del af en større helhed.
I udstillingen udfordrer Ørsted vores forestillinger om harmoni og skønhed i et evigt forsøg på at overkomme det umulige. Det kommer til udtryk i udstillingens store keramikskulpturer og lange serier af malerier, hvori han eksperimenterer voldsomt med teknikker og materialer. Værkerne er vokset frem på baggrund af selvopfundne systemer, der hele tiden forsøges brudt, alt imens alle værkerne har noget af hinanden i sig.
I en digitaliseret verden er materialer og materialekendskab en sjældenhed, hvilket Ørsted forsøger at gøre op med ved at vække vores sanser og vores fælles bevidsthed om det sanselige. Han arbejder med mange teknikker på en gang og udfordrer dermed materialerne til deres yderste grænse i højden, i glasurerne, i mønstrene og på lærrederne med håbet om, at materialer kan give os et fælles sprog i en polariseret verden.
I udstillingen udfordrer Ørsted vores forestillinger om harmoni og skønhed i et evigt forsøg på at overkomme det umulige. Det kommer til udtryk i udstillingens store keramikskulpturer og lange serier af malerier, hvori han eksperimenterer voldsomt med teknikker og materialer. Værkerne er vokset frem på baggrund af selvopfundne systemer, der hele tiden forsøges brudt, alt imens alle værkerne har noget af hinanden i sig.
I en digitaliseret verden er materialer og materialekendskab en sjældenhed, hvilket Ørsted forsøger at gøre op med ved at vække vores sanser og vores fælles bevidsthed om det sanselige. Han arbejder med mange teknikker på en gang og udfordrer dermed materialerne til deres yderste grænse i højden, i glasurerne, i mønstrene og på lærrederne med håbet om, at materialer kan give os et fælles sprog i en polariseret verden.
Kilde:
Viborg Kunsthal
Viborg Kunsthal
