MIRROR MIRROR

Gruppeudstillingen Mirror Mirror udforsker brugen af ​​reflekterende overflader og spejlets illusionseffekt gennem fire billedkunstneres værker. Spejlet har altid spillet en væsentlig rolle i kunsthistorien og kulturteorien, hvor kunsthistorikere diskuterer kunstens rolle som enten et vindue eller spejl, som enten et blik på en andens oplevelse eller som en afspejling af ens egen baggrund.

Billedkunstner Caroline H. Thon udforsker i sin nyeste serie grænserne mellem realisme og abstraktion, samtidig med at hun fortsætter sit arbejde med efterdønningerne af, hvad der kan karakteriseres som psykosomatisk forstyrrelse og den efterfølgende helingsproces. Serien omhandler forandringspotentialer og vores afhængighed af verden omkring os. Ved at vende verden på hovedet, skildrer Thons meget detaljerede oliemalerier omgivelserne gennem refleksioner i en stille pøl af vand, hvilket skaber et næsten uendeligt udsyn til himlen.

Sarah Schönbeck bruger gamle og antikke spejle og skaber dybde og nuancer på de skinnende overflader med sandpapir og ætsninger, hvilket beviser materialets alsidighed. Af nogle ses spejlet som vildledende på grund af dets uendelige kvaliteter, hvor det ødelagte spejl anses for at give synderen syv års uheld og det forvrængede billede repræsenterer korruption af sjælen. Schönbecks værk afviser al overtro. I stedet kredser hendes værk om begreber som rum og ekspansion, og her åbner det knækkede spejl sig, som en eksploderende stjerne eller blomstrende blomst, sig op for beskueren, som så afspejles i selve værket.

Ved at bruge forskellige slags spejle og reflekterende materialer udvisker fotograf Henriette Sabroe Ebbesen grænserne mellem fotografi og maleri og skaber en symbolsk grænse mellem virkelighed og fantasi. Hendes nyeste serie af værker er inspireret af den velstående Polykrates, der forsøgte at undslippe sin skæbne ved at kaste sin juvelbeklædte ring i havet, for at den senere skulle vende tilbage. Skæbnens foranderlighed eller verdensordenens bøjning, afspejler sig i spejlets mystiske side. Gennem forskellige kulturelle læsninger, på tværs af kloden og på tværs af tidsaldre, er spejle konsekvent blevet betragtet som en port til efterlivet, og ifølge relativitetsteorien kan man bøje rum og tid, hvilket Ebbesen illustrerer ved bogstavelig talt at bøje lysstråler med spejle.

Nogle af de gennemgående temaer i billedkunstner Anne Nowaks værk er forgængelighed og evighed, liv og død, mørke og lys, sol og måne samt andre iboende polariteter i vores eksistens og livets cyklus. At adoptere astronomiens visuelle sprog samt en nærmest modernistisk form, inspireret af kunstnere som Hilma Klint og Emma Kunz. Nowaks værker trækker på spejlet gennem adskillige legende objekter og portallignende formationer, såsom kunstnerens dragende, multidimensionelle Mirages og svævende meteorsten, der danner alternative universer.

Udstillingen kan opleves på galleriets 1. sal i Arden Asbæk Gallery.

Kilde: Arden Asbæk Gallery