Nadia Plesner: Survival of the Fittest

Hvilke drifter driver os i det moderne samfund, hvor maden købes færdig og indpakket, hvor vi har adgang til en overflod af materielle ressourcer og alfapositioner indtages i cyberspace? Hvilke værktøjer og strategier bruger vi for at sikre vores overlevelse i den medievirkelighed, vi færdes i? Hvad opstår der i rummet mellem urinstinkter og kunstig intelligens?

I Nadia Plesners nye soloudstilling Survival of the Fittest smelter det fysiske og virtuelle rum sammen og vi inviteres indenfor i Plesners fængslende pixelerede univers af maleri, tegning, skulptur og installation, der tilsammen refererer til arternes overlevelse i de sociale mediers digitale fødekæde.

Til Survival of the Fittest har Plesner skabt en række nye værker i direkte dialog mellem virkeligheden og den digitale verden. Kontrasten mellem det fysiske arbejde i hendes kunstneriske håndværk og den pixelerede effekt i fotografierne omdannet til perlemosaikker af forunderlig detaljerigdom, indbyder beskueren til at opleve værkerne fra forskellig distance. Betragtes billederne fra afstand, står de skarpt. Men i takt med, at vi nærmer os overfladen, aflæser øjet ikke længere perlerne som pixels, der på tæt hold udviskes og billederne bliver abstrakte.

Gennem sine værker undersøger Plesner menneskets rolle i den virtuelle tidsalder, hvor vi kan swipe os igennem alt fra krig og ødelæggelse til potentielle sexpartnere, madvarer og produkter. Den digitale skærm er blevet vores vindue til verden, hvorigennem vi spejler os, i ikke blot vores nærmeste kreds, men i millioner af mennesker. Skjult bag en facade af online personaer, skabt ud af vores egen fragmenterede virkelighed, positionerer vi os i samfundet som re-designede udgaver af os selv og det liv, vi lever.

Men befinder vi os egentlig i toppen af den digitale fødekæde eller har vi formået at skabe et virtuelt lag af vores eksisterende verden, hvor vi end ikke selv kan følge med?

I et evolutionært perspektiv overhalede mennesket samtlige arter i kapløbet mod toppen af fødekæden i sådan en fart, at vores omgivelser, såvel som mennesket selv, ikke kunne følge med. I dag lever vi i to parallelverdener, den fysiske og den virtuelle, mens vores hjerner og sind stadig er indkodet med et dyrisk urinstinkt i rollerne som samleren og jægeren. Hvordan sikrer vi vores egen overlevelse i et digitalt økosystem, som vi selv har skabt?

Selviskhed er en vigtig del af ethvert dyrs overlevelse: Vi er skabt til at tænke på os selv først og fremmest. Og det gør vi stadig, lige som alle andre dyr. Så hvor går grænsen mellem menneske og dyr?

Kilde: Gallery Poulsen