I udstillingen ”Forever with Me” møder vi endnu engang Natasha Kissells langstrakte, drømmende motivverden, som får os til at længes mod fjerne strande og eksotiske feriedestinationer. I den britiske malers menneskeforladte landskaber strækker naturen sig langt ud over billedfladen og suger os ind i et parallelunivers, hvor den normale relation mellem menneske og natur er forandret. Man fornemmer en dybereliggende længsel efter en utopisk, uberørt verden, som Kissell gestalter i sine malerier.
Natasha Kissell er stærkt inspireret af den tyske romantik og dennes tradition for at anskue naturen som sublim og overvældende. Hendes farvevalg er dog anderledes end hos de tyske forbilleder: Kissell bevæger sig i varmere nuancer, og hendes motiver har ikke den samme kølige afstand, som man for eksempel oplever det hos Caspar David Friedrich – én af Kissells største inspirationer. Men måden at forholde sig til naturen på er sammenlignelig. Kissells natur er sublim i måden, hvorpå den overtager lærredet fuldstændigt.
I de menneskeforladte landskaber er det beskueren, som pludselig bliver opslugt i denne forestillede og drømmeagtige verden. De store lærreder udmåler menneskekroppens størrelse, og kunstneren inviterer os til at springe direkte ind i scenerne og forholde os fysisk til værkerne. I motiverne ses ikke kun natur, men også menneskeskabte konstruktioner. Livredderhuse, swimmingpools, strandstole og surfboards invaderer lærredet. Men på trods af dette møde mellem kultur og natur er sidstnævnte altid vildere og større end alt det menneskeskabte i billedfladen. Kissells natur er æggende og overvældende, og man har svært ved ikke at forsvinde ind i hendes længselsfulde drømmeverden, der fremstår usandsynlig, men samtidig tryg og nostalgisk.
Nostalgien fylder altid i Kissells værker. Om det er barndomsminder eller længslen efter Sydafrika, hvor hun voksede op, synes der altid at være et savn i kunstnerens malerier. Selv er hun meget bevidst om, hvordan hun trækker på sin erindring: “Minder er altid større og mere intense i hukommelsen, og derfor vælger jeg farver, som er meget klare; for at give beskueren samme følelse som ved et skattet barndomsminde.”
Kilde:
Hans Alf Gallery
Hans Alf Gallery