Noah Holtegaard: Jeg håber du kan elske en som mig

10 okt - 13 dec 2025

c4 projects byder velkommen til soloudstillingen Jeg håber du kan elske en som mig af Noah Holtegaard. På udstillingen viser Holtegaard en skulptur og en serie nyproducerede skulpturelle relieffer samt har premiere på den performative bustur “The Copenhagen Merman Tour”.

Noah Holtegaard, Afgang 25, Kunsthal Charlottenborg. Photocredit: David Stjernholm

c4 projects byder velkommen til soloudstillingen Jeg håber du kan elske en som mig af Noah Holtegaard. På udstillingen viser Holtegaard en skulptur og en serie nyproducerede skulpturelle relieffer samt har premiere på den performative bustur “The Copenhagen Merman Tour”.

Udstillingen tager sit samlede udgangspunkt i de kærlighedsbreve, som H. C. Andersen gennem sit liv skrev til embedsmanden Edvard Collin, der afviste Andersens kærlighed. Da Collin gifter sig med sin kone Henriette, skriver Andersen eventyret Den Lille Havfrue. Her forelsker havfruen sig i prinsen, som hun aldrig får, da han gifter sig med en anden. Med værkerne til udstillingen, ønsker Holtegaard at vække denne fortælling til live ud fra et transkønnet homo-perspektiv.
I forlængelse af åbningen på udstillingen, vil forfatter Gry Stokkendahl Dalgas læse op af sine digtsamlinger. På udstillingens sidste dag arrangeres både en performance med kunstneren Alberte Skronski og en performativ bustur - der kører til særligt udvalgte steder i København, som tilsammen formulerer et nyt blik på H.C. Andersens virke. Busturen starter og ender ved c4 projects*For at deltage i busturen skal man skrive en mail til info@c4projects.dk. Da der er begrænsede pladser, anbefaler vi at reservere plads.
Jeg håber du kan elske en som mig er en del af c4 projects udstillingsprogram Past / Present / Future, der i 2025 tager et kritisk blik på kulturens tilstand. Et program, der med afsæt i historiske referencer og sociokulturelle problemstillinger, sætter spørgsmålstegn ved samtidens livsvilkår, samfundets og naturens indretning, og beskæftiger sig med de komplekse strukturer, som er med til at forme vores menneskelige eksistens. Derved trækkes der tråde fra fortidens opfattelser, kastes et kritisk blik på nutidens opbrud og næres et ønske om fremtidig forandring, hvor større mangfoldighed og mindre diskriminering samt marginalisering på basis af køn, seksualitet og klasse, er i fokus. 
Udstillingen er kurateret af Rosemarie Kamp Schubert og Rikke Ehlers Nilsson og er venligst støttet af Statens Kunstfond, Augustinus Fonden, Louis-Hansen Fond, William Demant Fonden, Knud Højgaards Fond, Dansk Tennis Fond, Københavns Kommune - rådet for visuel kunst og Vesterbro Lokaludvalg. En særlig tak til WOW Factory Aps, Niclas Preisler Clausen og Karl Johan Hjortshøj Andersen.
Kilde:
c4 projects

Fakta

Noah Holtegaard (f. 1999, Hjørring, han/ham, de/dem) er en transmaskulin, ikke-binær kunstner, der bor og arbejder i København. I sin kunstneriske praksis arbejder han primært digitalt, hvilket omfatter billedmanipulation, 3D-modellering, animation og video. Hans arbejde kredser ofte om queerness og transness. Hvor han beskriver et ønske om at give stemme til dem, der ikke har haft en stemme før, ved at fortælle historier om transkønnede, som ikke er blevet fortalt før, og vise kroppe, som ikke er blevet vist før. I sin kunst drømmer han om at skabe en queer utopi i et digitalt rum uden den fysiske verdens begrænsninger. Han er uddannet fra HDK-Valand, Göteborg Universitet i 2022 og fik sin Master of Fine Arts ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2025.


Adresse
c4 projectsDybbølsgade 60
1721 Kbh V


Åbningstider
Tors-lør 14-17 eller efter aftale

Entre pris
Gratis entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - almindeligt dørtrin
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja