Det skal du se! Uge 41

7. oktober 2025

Havet, hellesteder og harmonerende stemmer præger denne uges anbefalede udstillinger.
Velkommen til Det skal du se! Uge 41.

Hart Lëshkina, Boy World Effigy II. Foto: O-Overgaden/Hart Lëshkina

Havet, hellesteder og harmonerende stemmer præger denne uges anbefalede udstillinger.
Velkommen til Det skal du se! Uge 41.

Redaktionen anbefaler her en håndfuld aktuelle kunstudstillinger, som åbner i uge 41. Du kan også få det fulde overblik i vores Art Guide.
Kunstnerduoen Hart Lëskhina indtager i en kort periode Overgaden med værket Boy World Effigy II. Det historiske kor, Herning Kirkes Drengekor, er det filmiske indhold i en multikanals video- og lydinstallation.
Installationen er et fragmenteret sammenklip af korsekvenser og hverdagsscener fra kordrengenes dagligdag. De harmonerende stemmer og synkrone bevægelser får et urovækkende twist med pludselige brud i harmonien, uregerlige bevægelser og øjeblikke af trods. Hart Lëskhina undersøger med værket tærsklerne mellem harmoni og tvang, enhed og udslettelse. I forbindelse med Kulturnatten i København åbner udstillingen på fredag - denne aften kan du opleve værket helt indtil midnat.
I udstillingen You still don’t know my name har 35 migrantsexarbejdere ladet sig selv og deres ejendele fotografere, og de deler deres historier om både menneskehandel, frygt og vold – men også om dagligdagen, savn, kærlighed og drømme.
I udstillingen vises portrætter af migrantsexarbejderne, fotografier af deres ejendele, og de bordeller, hvor de arbejder, sammen med private ejendele og uddrag fra de digitale fora, hvor migrantsexarbejderne sælger deres ydelser, og kunderne anmelder besøgene og deler information med hinanden.
Louise Herrche Serup og Sarah Hartvigsen Juncker, <i>”Du er nødt til at gøre dem glade, så de kommer igen. Ellers skriver de dårligt om dig. Og så snart de skriver dårligt om dig, vil ingen være sammen med dig. Så går din forretning ned. Jeg har sat det tydeligt i min annonce. Jeg kysser ikke med tungen, for jeg er ikke din kæreste.”</i><br /><br />
Louise Herrche Serup og Sarah Hartvigsen Juncker, ”Du er nødt til at gøre dem glade, så de kommer igen. Ellers skriver de dårligt om dig. Og så snart de skriver dårligt om dig, vil ingen være sammen med dig. Så går din forretning ned. Jeg har sat det tydeligt i min annonce. Jeg kysser ikke med tungen, for jeg er ikke din kæreste.”

Søstjerner, vandlopper og alger. Fra solnedgang til solopgang lyser levende billeder op gennem pakhusets glasfacader på det nyåbnede museum, og åbenbarer et undervandslandskab, der afslører både håbefulde og dystopiske scenarier.
I værket dykker kunstner Marie Kølbæk Iversen (f. 1981) ned under vandoverfladen og dokumenterer den aktuelle tilstand i det kystnære havmiljø i og omkring Thy. Titlen, Tiden og Stunden, stammer fra et folkesagn, der beskriver den systematiserede dræning og opdyrkning af hede og overdrev fra 1700-tallet og frem.
Værket kan opleves gratis i døgnets mørke timer i gårdarealet foran Pakhuset.
Marie Kølbæk Iversen <i>Tiden og stunden</i>, 2025
Marie Kølbæk Iversen Tiden og stunden, 2025
Udstillingen udspringer fra de kærlighedsbreve, som H. C. Andersen gennem sit liv skrev til embedsmanden Edvard Collin, der afviste Andersens kærlighed. Da Collin gifter sig med sin kone Henriette, skriver Andersen eventyret Den Lille Havfrue. Her forelsker havfruen sig i prinsen, som hun aldrig får, da han gifter sig med en anden.
Med udstillingens værker, ønsker Holtegaard at vække denne fortælling til live ud fra et transkønnet homo-perspektiv.
Jeg håber du kan elske en som mig er en del af c4 projects udstillingsprogram Past / Present / Future, der i 2025 tager et kritisk blik på kulturens tilstand. Med afsæt i historiske referencer og sociokulturelle problemstillinger, sætter udstillingerne spørgsmålstegn ved samtidens livsvilkår, samfundets og naturens indretning, og beskæftiger sig med de komplekse strukturer, som er med til at forme vores menneskelige eksistens.
Noah Holtegaard, Afgang 25, Kunsthal Charlottenborg. Photocredit: David Stjernholm
Noah Holtegaard, Afgang 25, Kunsthal Charlottenborg. Photocredit: David Stjernholm
Mennesket har til alle tider skabt hellesteder for at fastholde det, som rækker ud over os selv, men samtidig bærer hver tilnærmelse sin egen skrøbelighed og trussel om ophør. I udstillingen Nur in Zeit bruger den dansk-tyske kunstner Liesel Burisch dette paradoks som afsæt og undersøger i et nyt videoværk, hvordan ritualer kan bære en åndelig erfaring frem som led i en vedvarende søgen efter det, der kun lader sig ane gennem gentagelsen.
I udstillingen væves forskudte fortællinger sammen til en form, hvor det uhåndgribelige lever i de ritualiserede rum, i gentagelserne og i de spor, der ikke kan fastholdes. Nur in Zeit retter sig ikke mod et endeligt svar, men mod en fornemmelse af nærvær i det uafsluttede, hvor publikum inviteres til at ane et glimt af det, som åbner sig dér, hvor alt står lige før afslutningen.
Still fra videoværk <i>Hule Hule</i> af Liesel Burisch
Still fra videoværk Hule Hule af Liesel Burisch