Karl Bovin. Odsherreds Beduin

Udstillingen følger denne livskunstner til de to lokaliteter, som fik en helt særlig betydning for hans kunst: Odsherred, hvor han boede, og Bahrain, som han rejste til på ekspeditioner gennem to årtier. Den vil samtidig se på de udfordringer og muligheder, der ligger i at fastholde landskabet som motiv midt i et eksperimenterende århundrede. Som en anden Lawrence of Arabia bevægede Bovin sig på kanten af en tid, umiddelbart inden beduinernes Arabien blev til moderne oliestater og det gamle Odsherred blev overtaget af sommerhusfolket.

Karl Bovin flyttede som nyuddannet kunstner til Odsherred, hvor sammen med en gruppe venner fra akademitiden skabte en kunstnerkoloni, inspireret af skagensmalerne og fynboerne. Karakteristisk for odsherredmalerene var, at de satte det naturalistiske landskabsmaleri på dagsordenen i en tid, hvor der ellers blev brudt grænser og eksperimenteret med surrealisme og nonfigurativ kunst. Bovin startede som såkaldt ”mørkemaler” med en nedtonet palet, men efter nogle få år i Odsherred ændredes hans stil for at ende i en hyldest til lyset og farven.

At Bovin syntes upåvirket af tidens mere radikale kunstneriske eksperimenter er ikke ensbetydende med, at personen Bovin var konservativ og bagstræberisk. Tværtimod var han både farverig og alsidig i en sådan grad, at den personlige myte blandede sig med den kunstneriske indsats. Kunstnerkollegaen Kjeld Heltoft kaldte ham ligefrem ‘en naturkatastrofe’ med henvisning til hans livsstil, hvor det levede liv gik hånd i hånd med kunsten. Eller som Eske K Mathiesen mere diplomatisk har formuleret det: ”Bovin var en af dem, der har elsket virkeligheden så højt, at han har studeret den”.

Arkæologien havde Bovins store interesse.  Han var venner med rigsantikvaren P. V. Glob, og i 1950erne og 1960erne deltog han regelmæssigt i Globs udgravninger i Bahrain. Glob havde samlet både videnskabsmænd, kunstnere og journalister på sine Bahrain-ekspeditioner, hvor hans arkæologiske hold udgravede, hvad der menes at være sagnkonges Gilgamesh’s tabte Paradis, Dilmun.

Udstillingen vil som nævnt blive bygget op omkring de to steder, som stod ham så nær: Odsherred og Bahrain. Udover at pege det særlige brud mellem tradition og modernitet, som er afledt af Bovins tro på naturens fortsatte gyldighed i kunsten, vil udstillingen også afsløre de mange maleriske kvaliteter, der kan rummes i et landskabsmaleri fra det 20. århundredes midte.

Kilde: Sorø Kunstmuseum