Janus la Cour er kendt som eneboer og det afspejlede sig også under hans første italiensrejse i 1867, hvor hans drøm om det perfekte billede var en tom, vild og gold strand. I de schweiziske bjerge, i det varme Italien, men særligt under hans vandringer på de hjemlige strande ved Århus var han sidenhen karge, ensomme steder og forherligede dem i sin nærmest meditative kunst.
Helt frem til i dag fascinerer de ofte serieanlagte mennesketomme øjeblikke af stilhed. Han fastholder ikke mindst den truede natur, der i Europas fremskredne industrialisering er i fare for at forsvinde. I samme åndedrag afviser han det impressionistiske Paris, en by han ligesom alle andre storbyer afskyede. Han opmuntrer til at vi standser op.
Udstillingen er opstået i samarbejde med MKdW og Nivaagaards Malerisamling i Nivå, Danmark. Den er bygget op med berlinske Christoph Müllers mesterværker fra Janus-la-Cour-samlingen og suppleret af lån fra privatsamlinger samt vigtige danske museer og udvidet med nutidskunst. Maleren Per Kirkeby og Sven Drühl, der selv var eller er La-Cour-samlere og beskæftiger sig direkte eller indirekte med La Cours kunst i sine egne værker.
Kilde:
Museum Kunst der Westküste
Museum Kunst der Westküste