Orsolya Bagala: Your Past Became Gold

3 okt 2024 - 19 jan 2025

Ungarsk-dansk samtidskunstner maler mytiske figurer på morgenmadsæsker og indkøbsposer

Orsolya Bagala: Postapokalyptisk Kabale, 2019, Foto: Karl August Bockhahn

Ungarsk-dansk samtidskunstner maler mytiske figurer på morgenmadsæsker og indkøbsposer


info

Orsolya Bagala: Your Past Became Gold3 okt 2024 - 19 jan 2025

Den ungarsk-danske samtidskunstner Orsolya Bagala formidler komplekse følelser som længsel, håb og frygt. Med spontane penselstrøg på alt fra papir og lærred til indkøbsposer og morgenmadsæsker skabes ansigter og mytiske figurer, der får os til at reflektere over verdens tilstand og menneskets indre liv.
Oplev skildringer af kvinder, mytiske figurer og dyriske væsener smelte sammen – et sted mellem det levende og døde, det faktiske og det forestillede. Resultatet er en spejling af komplekse følelser som glæde, frygt og bekymring.
Brugte papirsposer, udfoldede kartonæsker, papir og lærred transformeres i hænderne på Bagala, der med spontane, men dog kontrollerede, penselstrøg nærmest besjæler dem.
Orsolya Bagalas motivverden er forankret i personlige erfaringer, men har samtidig en universel karakter. Værkerne på genbrugsmaterialer bliver en slags feministisk ”Arte Povera”, som trækker tråde tilbage i kunsthistorien.
Udstillingen er Orsolya Bagalas første soloudstilling på et dansk kunstmuseum. Det er samtidig den første retrospektive museumsudstilling af Bagalas omfattende oeuvre, der både ser tilbage på hendes tidligere værker og viser helt nye produktioner.
Kilde:
Kunsten Museum of Modern Art Aalborg

Adresse
Kunsten Museum of Modern Art AalborgKong Christians Allé 50
9000 Aalborg

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 21:00
Onsdag: 10:00 - 21:00
Torsdag: 10:00 - 21:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré