Paul Smulders: Et Vice Versa
6 nov - 27 nov 2022Paul Smulders har atelier i hjertet af Amsterdam. Omgivet af mennesker, vand, kanaler, by og natur i et tæt samspil er det ikke svært for ham at finde tematikker til sin kunst. Gennem årene har han til stadighed udviklet sit formsprog. Oftest tilpasset det tema, som han har søgt at udforske. På det seneste har […]
Paul Smulders har atelier i hjertet af Amsterdam. Omgivet af mennesker, vand, kanaler, by og natur i et tæt samspil er det ikke svært for ham at finde tematikker til sin kunst. Gennem årene har han til stadighed udviklet sit formsprog. Oftest tilpasset det tema, som han har søgt at udforske. På det seneste har […]
Paul Smulders har atelier i hjertet af Amsterdam. Omgivet af mennesker, vand, kanaler, by og natur i et tæt samspil er det ikke svært for ham at finde tematikker til sin kunst. Gennem årene har han til stadighed udviklet sit formsprog. Oftest tilpasset det tema, som han har søgt at udforske. På det seneste har Paul Smulders søgt at udtrykke sine oplevelser med vandet, dets gennemsigtighed og dets nærmest meditative overfladebevægelser, hvilket vil være at opleve på denne udstilling.
I begyndelsen fokuserede han på personskildringer. Senere indgik personerne i sammenhæng med bygninger, industri, teknologi og stadig større dynamik i dybde og bevægelser.
Omkring 2014 skiftede Paul Smulders tematisk kurs. De tidligere temaer var udforsket og han fandt i stedet interesse for naturen og dens uendelige muligheder for inspiration og kunstneriske udfoldelsesmuligheder.
Han undersøgte og adopterede naturen, men ønskede ikke at gengive den i fotografisk forstand. I stedet brugte han naturen som inspiration for imaginære motiver. Typisk skabte han en række malerier med vandspejl og uden horisont, idet det var refleksionerne i vandet, som han ønskede at gengive.
Et Vice Versa er Paul Smulders største soloudstilling til dato. Ikke alene præsenterer han det seneste halvandet års arbejde i galleriets MAIN gallery, men samtidig har NB Gallery i samarbejde med en række kunstsamlere hentet udvalgte værker hjem til et retrospektivt afsnit i galleriet. Dermed opstår der en billedkunstnerisk sammenhæng mellem fortid og nutid. Deraf stammer titlen Et Vice Versa.
At udstillingen selv sagt er omfattende, understreges samtidig af bogen Paul Smulders: Et Vice Versa, som i omfang og indhold følger udstillingen og samtidig giver baggrundsviden om kunstnerens udvikling og samarbejdet mellem Paul Smulders og Galleri NB.
25 års fejring den 13. november
Desuden repræsenterer udstillingen en fejring af 25 års tæt samarbejde mellem galleriet og kunstneren, hvilket fejres ekstraordinært med en festlig Grand Opening den 13. november kl. 14-16.
Kilde: Galleri NB
8800 Viborg
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket