Køppe Contemporary Objects præsenterer en soloudstilling med glaskunstner Per-René Larsen.
Bettina Køppe fortæller:
Troldmandens værksted. Umiddelbart virker det kaotisk: værktøj, ledninger, maskiner, æsker og en gudsbenådet mængde af dippedutter. Det visuelle indtryk kontrasteres af musik. 'Tindersticks' bløde lyd strømmer ud af de store ophængte højtalere.
Troldmandens værksted. Umiddelbart virker det kaotisk: værktøj, ledninger, maskiner, æsker og en gudsbenådet mængde af dippedutter. Det visuelle indtryk kontrasteres af musik. 'Tindersticks' bløde lyd strømmer ud af de store ophængte højtalere.
Midt i det hele står et værk undervejs. Sat sammen af metalbærere, skruetvinger og tape. Der svejses og brummes. Jeg forstår ikke æstetikken. Jeg forstår ikke værkets logik.
Når vi skal tage billeder, foregår samtalen nogenlunde sådan her: “Du skal tage billedet herfra,” siger Per-René. “Her er den mest spændende.” Jeg svarer: “Jamen, den er flottest herfra?” “Ja, netop - det er ikke interessant.”
Der er en slags ituslået æstetik. Men værkerne er også opbyggelige. Det sammensatte er det mest iøjnefaldende. Mange af Per-Renés ældre værker er genbrugt. I denne serie er de smeltet sammen med fragmenter fra Holmegårds glasværksted. Dele, som andre har kasseret.
Her mødes erfaringen - den lange, ægte erfaring med glassets muligheder. Per-René er frisat i sin tilgang. Han skal ikke noget længere. Han er undersøgende, nysgerrig og irriteret over at blive forstyrret. Der arbejdes hele tiden. Alt rummer et potentiale, og begejstringen er stor, når uventede begivenheder indtræffer. Andre gange går ting i stykker undervejs, men genbruges i nye sammenhænge. Værkerne er en stor udladning af glas, af farve, af form og af sammenstød. Jeg har ikke noget holdepunkt.